Rejser med indhold

Fra 13 danske rejsearrangører der brænder for indhold

Populære temarejser med Gislev Rejser A/S

Alle temarejser samlet. Søg inspiration og bestil!.
Langtidsferie på Tenerife
Langtidsferie på Tenerife Glæd dig til lune temperaturer, afslappende timer i solen og et dejligt afbræk fra Vinterdanmark, når vi byder dig velkommen til 15 skønne dage på den grønneste af De Kanariske Øer. Under hele opholdet bor vi i det sydvestlige Tenerife i skønne Playa de las Américas nær havet, strandene og et stort udvalg af hyggelige caféer og butikker. Playa de las Américas rummer både kanarisk kultur, masser af gode spisesteder og et livligt byliv, der ikke mindst samler sig blandt de slanke palmer og små drinksbarer på strandpromenaden. Her kan du både slænge dig på lavastrandenes sorte vulkansand eller på populære strande som Playa de Troya, Playa del Camisón og Playa de las Vistas, hvis lyse strandsand man har importeret for at give dem deres mere klassiske badeferie-look. Det tager desuden kun omkring 20 minutter at gå fra hotellet til den thailandsk-inspirerede vandpark Siam Park, der er blandt Europas største, og som ligesom byens anden flotte vandpark, Aqualand, er et hit for besøgende i alle aldersgrupper. Derudover frister Tenerife generelt med varme, smuk natur og flere gode dyreparker, ligesom du selvfølgelig kan glæde dig til nogle spændende dage i selskab med vores danske rejseleder. Ud over en byrundtur i vores hyggelige værtsby skal vi på udflugter til bl.a. Teide-vulkanen, det 1.000 år gamle drageblodstræ i byen Icod de Los Vino, den UNESCO-fredede kulturby La Laguna samt de stejle kyststrækninger ved Los Gigantes. Tenerife er et sikkert valg for dig, der drømmer om at bytte det danske efterårsvejr ud med afslapning, god mad og skønne oplevelser under lune himmelstrøg. Du har halvpension på hele rejsen, og har du mod på flere oplevelser i løbet af dine to uger på øen, står rejselederen altid klar med gode tips. Velkommen til det solsikre Tenerife. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.
1 rejse 11 nov
Ølfest i Schwalenberg og julemarked i Hameln
Busrejse til ølfest i Tyskland Tag med på en stemningsfuld rejse til den tyske middelalderby Schwalenberg, der siden det 19. århundrede har tiltrukket kunstnere, kreglere, spillemænd og folk med hang til fest og ballade fra alle egne af det store land. Vi fornemmer, hvordan kunsten stadig blomstrer i byen og øllet stadig flyder i hanerne på de mange udskænkningssteder, når vi går gennem de hyggelige brostensgader, der snor sig om de smukke, gamle bindingsværkshuse og byens historiske rådhus. Undervejs på turen skal vi også på besøg i nabobyen Bad Salzuflen, der har området hyggeligste julemarked. Vi skal en tur op i Weserbjergene, hvor vi nyder udsigten fra områdets højeste punkt Köterberg. Og så skal vi beundre det smukke Torneroseslot i byen Polle og høre de spændende historier om rottefængeren i byen Hameln. Rejsens festlige højdepunkt kommer på andendagen, hvor vi skal til ølfest på vores dejlige Hotel Malkasten. Her kommer selveste borgmesteren forbi og åbner festlighederne, som forslætter med dans, musik og rigelige mængder af øl hele aftenen. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
2 rejser næste tur 23 nov
Julemarkeder i Berlin - Park Inn Alexanderplatz
Bustur til Berlins julemarkeder I slutningen af november forvandles Berlins mange historiske pladser til smukt dekorerede julemarkeder. Faktisk findes der over 50 forskellige markeder alene i centrum af storbyen, så på denne tur er der aldrig langt til den næste kop glühwein ”mit schuss” (et lille skvæt spiritus) eller en velsmagende Christstollen. Vi bor på et godt hotel med den bedste beliggenhed ved Alexanderplatz, og mellem de mange julemarkedsbesøg rundt omkring i byen får vi også tid til at opleve nogle af den historiske stads største seværdigheder som Gedächtniskirche, Berlinmuren og handelsgaden Kurfürstendamm. Glæd dig til fire begivenhedsrige dage i den pyntede metropol og til et hav af spændende julemarkeder med vidt forskellige temaer og udtryk, når vi tager på busrejse til altid fantastiske Berlin. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.    
3 rejser næste tur 24 nov
Julemarked i Lübeck
Busrejse til et julepyntet Lübeck I mere end 350 år har lübeckerne pyntet deres i forvejen smukke by med lys og gran, stillet boder op og lagt deres bedste marcipan frem i butiksvinduerne, når kalenderen nærmer sig december - og i 2025 gør de det heldigvis igen. Kom med på en decideret juleklassiker, når vi kører lige syd for grænsen og nyder tre dage i den højtidspyntede hansestad. Her skal vi slentre rundt i den UNESCO-fredede bymidte og suge til os af stemningen i de kringlede gader, mens vi gør holdt på de forskellige julemarkeder, der pryder byens torve i december. Turen er naturligvis med dansk rejseleder, og selvom julemarkederne har førsteprioritet, så lægger vi også vejen forbi historiske Café Niederegger, den berømte byport og nogle af de mange hyggelige vin- og ølstuer, hvor du kan bestille gode lokale øl og rotspon-vin. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
4 rejser næste tur 24 nov
Julemarkeder i København og Tivoli
Busrejse til Københavns julemarkeder I månederne op til jul pyntes København med funklende julelys og smukt dekorerede juletræer. Den varme julestemning lægger sig over de hyggelige julemarkeder rundt omkring i centrum, mens der på Strøget juleshoppes på livet løs i de smukt udsmykkede butikker. På denne rejse oplever vi byens to største julemarkeder på Kgs. Nytorv og Højbro Plads, ligesom vi skal beundre de kunstfærdige udsmykninger på stormagasinet Magasin og luksushotellet d'Angleterre. Rejsen byder også på spændende besøg i Bjørn Wiinblads Hus og Brink Nordic med gode muligheder for at gøre favorable juleindkøb. Og som kronen på værket skal vi slentre igennem forlystelsesparken Tivoli, der ved juletid forvandles til et eventyrligt virvar af 1.200 juletræer, 60.000 julekugler, utallige lys og et hav af hyggelige boder med alt fra julestrik til æbleskiver og gløgg. Vi bor på det fine Absalon City Hotel, der ud over en dejlig morgenbuffet og moderne værelser ligger lige i smørhullet mellem Kødbyen, Tivoli og Strøgets mange shoppemuligheder. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
1 rejse 24 nov
Julemarkeder i Wernigerode og Goslar
Busrejse til Wernigerode og Goslar Julen bliver ikke meget hyggeligere end i Harzens historiske bindingsværksbyer, der ligger og putter sig i det bakkede landskab midt i vores store naboland. På denne rejse indlogerer vi os midt i middelalderbyen Wernigerode, hvor det gamle brostenstorv og duften af glühwein og brændte mandler kan opleves lige uden for hoteldøren. Undervejs på rejsen besøger vi flere af Harzens store seværdigheder som Oker-dalen, bjergbyen Altenau, UNESCO-perlen Quedlinburg og Tysklands største trækirke i Clausthal-Zellerfeld. Og så skal vi naturligvis også opleve den gamle kejserby Goslar, hvor bindingsværksidyllen ingen ende vil tage, og som det nærmest er umuligt at forlade igen uden en spændende julegave eller to i indkøbsposen. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
1 rejse 25 nov
Julemarkeder i Wismar & Schwerin
Busrejse til Wismar Kom med på en spændende juletur gennem de smukke landskaber og hyggelige middelalderbyer i det tidligere fyrstendømme Mecklenburg-Vorpommeren. Rejsen begynder i hansestaden Wismar, hvor vi bor med den historiske Marktplatz og byens charmerende julemarked lige uden for døren. Her går vi på opdagelse blandt de hyggelige boder med juletræspynt, kunsthåndværk, varme drikke og velduftende bagværk, men vi har også god tid til at udforske byens UNESCO-beskyttede centrum, hvor de nænsomt istandsatte bindingsværksbygninger og pakhuse ligger som perler på en snor. På turen besøger vi også Mecklenburg-Vorpommerns absolut mest betagende by, Schwerin, hvor det ikoniske eventyrslot agerer bagtæppe for det hyggelige julemarked, der hvert år tiltrækker juleglade turister fra nær og fjern.   NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.    
1 rejse 26 nov
Julemarkeder i Hamborg
Busrejse til Hamborg ved juletid Hamborg er berømt for sin fantastiske julestemning, og den skal vi nyde på denne hyggelige tur til den tyske storby. Byens største julemarked ligger på pladsen foran det imponerende rådhus, og her sælges alt fra kunsthåndværk til velsmagende julespecialiteter. Der bliver også mulighed for at besøge byens mere særprægede julemarkeder, f.eks. i St. Pauli, og til at udforske byens bedst kendte attraktioner på egen hånd og sammen med rejselederen Vi bor på hotel i hjertet af Hamborg i gåafstand til mange af byens seværdigheder og kun 800 meter til byens flotte rådhus. På hjemturen stopper vi i Flensborg, hvor vi får tid til at se om os i de mange opstillede stande på julemarkedet i den charmerende gamle bymidte. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
1 rejse 30 nov
Julehygge ved Ejderen
Julemarkedsrejse til Slesvig Man skal ikke ret mange kilometer syd for grænsen, før skiltene med Weihnachtsmarkt begynder at dukke op i landskabet. Vores tyske broderfolk kan nemlig noget helt særligt, når det kommer til kunsten at stable et godt julemarked på benene, og det oplever vi på nærmeste hold på denne busrejse, når vi udforsker Slesvigs bedste af slagsen i både Heide, Husum og Slesvig By. Vi har base på et godt hotel i byen Tønning, der ligger lige ved floden Ejderens udmunding. Herfra tager vi på julemarkedsudflugter til det tidligere fyrstendømmes hyggelige handelsbyer, der i anledning af højtiden har omdannet deres charmerende bymidter til veritable julemekkaer bygget op efter alle kunstens regler. Turen byder også på et visit ved det enorme sluseanlæg Eidersperrwerk, herregården Hoyerswort og ”hollænderbyen” Friedrichstadt, ligesom rejselederen vil indtage rollen som nummeropråber, når vi kaster os ud i en gang bingo med gode præmier til de heldige vindere på hotellet om aftenen. Glæd dig til tre hyggelige dage fyldt med julemarkeder, hygge på hotellet og spændende udflugter til det flade marsklands fascinerende højdepunkter.
1 rejse 30 nov
Julehygge i Sønderjylland
Busrejse til jul i Sønderjylland Nyd to skønne dage i et Sønderjylland stadset op til julefest, når vi besøger de gamle og hyggelige byer i Danmarks sydligste region. Undervejs på turen skal vi bl.a. opleve Danmarks ældste by Ribe, hvor byens rådhustorv er omdannet til et stort og charmerende julemarked. Vi besøger også julemarkedet i Krusmølle, hvor der er masser af muligheder for at købe bløde og søde gaver til både træ og julebord. Og på Gram Slot nyder vi kaffe og kage. Vi bor på det flotte Hotel Alsik, der byder på dejlige værelser, en mageløs udsigt over Als Sund og lækker mad. Og når vi ikke slapper af i de luksuriøse omgivelser på et af Danmarks bedste hoteller, så slentrer vi rundt i den gamle bys hyggelige og pyntede bymidte. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
3 rejser næste tur 30 nov
Julestemning i Riga
Flyrejse til Riga Riga er den største by i Baltikum, men alligevel ligger alle de store seværdigheder og den smukke gamle bydel i gåafstand fra vores centrale og hyggelige hotel. Det kommer vi til at nyde godt af, når vi på denne firedages rejse skal gå de hyggelige gader tynde, give os god tid til at shoppe i de mange butikker og naturligvis mærke den fantastiske stemning på byens store torv. Riga er altid et besøg værd, men når efterårsmørket sænker sig, er det som om, den UNESCO-beskyttede bymidte med de mange opsatte lys tager sig ekstra dejlig ud. Riga bugner af hyggelige butikker, hvor du kan købe alt fra strik og pynt til søde sager med et twist af Østeuropa. Du må heller ikke snyde dig selv for et glas eller to af letternes svar på gløgg - karstvins - der naturligvis er blevet frisket op med den allestedsnærværende Riga Black Balsam, og så kan en aftengåtur i en af byens oplyste parker også på det varmeste anbefales. Vi oplever Riga i selskab med en engageret dansk rejseleder, der blandt andet gør dig klogere på byens største turistattraktion, Sorthovedernes Hus, der blev oprført som en tro kopi af den oprindelige bygning efter bombardementerne under 2. Verdenskrig. Domkirkepladsen ved Sorthovedernes hus danner fra slutningen af November og frem til nytår rammen for byens største og mest spektakulære julemarked. Glæd dig til fire dage i godt selskab i en af Europas hyggeligste - og måske mest oversete - shoppebyer. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
2 rejser næste tur 1 dec
Julemarked i Wien
Julemarkedstur til Wien I midten af november forvandles Wiens historiske pladser til hyggelige julemarkeder. Boderne pyntes med lys og julepynt, duften af brændte mandler og glühwein breder sig i gaderne, og den glade julestemning summer på ny i den charmerende, gamle hovedstad. Ved juletid er Wien med andre ord en fascinerende smeltedigel af jul, hjertevarme og fantastiske bygningsværker, og på denne 4-dages storbyferie får du mere end bare en smagsprøve på det hele. Vi tager på byrundture med bus og på gåben, besøger det storslåede Schönbrunn-slot samt får god tid til at gå på opdagelse på julemarkederne. Vi bor på et godt og centralt beliggende hotel, og med dit helt eget 72-timers metro- og sporvognskort har du alle muligheder for at drage på egne eventyr i den flotte kulturby. Som ekstra kolorit til din ferie kan du tilkøbe en middag på en traditionel heuriger samt en klassisk koncert i Karlskirken med Vivaldis De fire årstider. 
1 rejse 1 dec
Julemarked i Bayern
Busrejse til Bayern I Bayern elsker de julen, og få steder kommer dette mere til udtryk end i regionens mange hyggelige bindingsværksbyer. Når decembermørket sænker sig over det sydlige Tysklands bakkede landskaber og den betagende Tauberdal, kan du komme med til et af Europas mest charmerende områder og besøge nogle af Tysklands hyggeligste julebyer sammen med os. Under hele opholdet har vi base på et rart hotel i byen Geiselwind, der ligger i overskuelig køreafstand fra det nordlige Bayerns mange seværdigheder. Det udnytter vi til fulde, når vi aflægger julemarkederne i Rothenburg ob der Tauber og Greglingen et visit. Vi tager også på udflugt til domkirkebyen Bamberg, hvor vi både skal opleve de imponerende krybbespil på byens Krybbemuseum og slentre rundt på julemarkedet på Maximillanspladsen, og så skal vi på storbybesøg i Nûrnberg, hvor et af Tysklands mest berømte julemarkeder, Christkindlesmarkt, venter på at blive udforsket. På udrejsen til Bayern tager vi en overnatning omkring Kassel, mens vi tager hjemrejsen i ét stræk, og så har vi også inkluderet både morgenmad og middag alle dage i løbet af opholdet.  
1 rejse 4 dec
Julemarked i Harzen
Busrejse til julemarked i Harzen Harzen kan noget helt særligt, når det kommer til jul og hygge. Byer som Wernigerode og Goslar omdanner deres i forvejen billedskønne middelalderbymidter til funklende juleoaser fyldt med boder, musikscener og lyskæder i en mængde, der kan få selv Gertrud Sand til at trække i håndbremsen. Og tager man lidt uden for byerne, venter der store naturoplevelser i de skovrige og bakkede landskaber, der med lidt held er dækket af det fineste snelag, når kalenderen siger december. Det er i dette smørhul af julehygge og flot natur, vi tilbringer nogle dejlige dage på denne julerejse. Vi bor på det familiedrevne Hotel Achtermann i kurbyen Braunlage, der ligger blot en halv times kørsel fra byerne Wernigerode og Goslar, som vi naturligvis har inkluderet udflugter til. Rejsen byder også på muligheden for at tage på en tur med damptog fra netop Wernigerode, op ad bjerget Hohnekamm til den lille landsby Drei Annen Hohne, ligesom vi nyder halvpension og afslappet stemning på vores dejlige hotel mellem udflugterne.
1 rejse 4 dec
Julemarked i Bremen og Hamborg
Julemarked i Nordtyskland På denne hyggelig julemarkedstur til Nordtyskland oplever vi julestemningen i de mest charmerende kvarterer i havnebyen Hamborg samt det stemningsfulde julemarked i Bremen, der har fyldt byen med juleglæde siden 1857. Det var i sin tid  byens driftige købmænd, der håbede at gøre en ekstra forretning, da de åbnede deres boder under rådhusets arkader, og da markedet blevet taget godt imod, voksede det sig til en fuldstændig uundværlig del af Bremen, som derfor oser af historisk julestemning. Vi oplever Hamborg på dag 1 og Bremen på dag 2, mens vi for begge nætter indkvarteres på det velkendte Hotel Thomsen i Delmenhorst, hvor vi plejer at overnatte på vores ture her til det nære Nordtyskland. Ud over julemarkederne bliver der selvfølgelig også tid til at udforske byernes seværdigheder og shoppe julegaver til at lægge under træet derhjemme, inden vi kører retur til hotellet, hvor middagen serveres. 
1 rejse 5 dec
Birthe Kjær synger julen ind i Korsbæk
Julekoncert med Birthe Kjær  Jul, Korsbæk på Bakken og Birthe Kjær. Det er næsten ikke til at komme til for traditioner og dansk populærkultur, når vi i starten af december inviterer til koncert med Dansktoppens ukronede dronning på Restaurant Postgaarden i Korsbæk på Bakken. Birthe Kjær behøver næppe nogen større introduktion. Den snart 80-årige sanger har henrykket danskerne med glade popsange, jazzviser og revyperler siden før månelandingen, men til december gør hun noget nyt. Hun bytter nemlig ”Sommer Og Sol” ud med vinter og sne, når hun sammen med et orkester anført af komponist Mickey Pless synger julen ind med et potpourri af klassiske julesange fra både ind- og udland. Vi har sat os på 100 pladser i Postgaardens hyggelige restaurant, der i anledning af koncerten er omdannet til et intimt og hyggeligt spillested midt i den korsbæk’ske idyl på Dyrehavsbakken nord for København. Vi overnatter på Hotel Hillerød et langt stenkast fra Frederiksborg Slot, og dagen efter koncerten tager vi et smut forbi København, hvor torve, pladser og butikker er pyntet op til højtiden med tusindvis af lys. Glæd dig til to dage i selskab med hele Danmarks Birthe Kjær og en busfuld af juleglade, sanglystne og hyggespredende medgæster. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.    
1 rejse 5 dec
Julemarked i Berlin - Leonardo Kudamm
Julemarkeder i Berlin Berlin er i december en eventyrlig oplevelse, der vil fylde dit hjerte med julemagi og uforglemmelige øjeblikke. I årets sidste måned forvandler den tyske hovedstad sig nemlig til en stemningsfuld julemetropol, hvor gamle juletraditioner og festligheder smelter sammen på enestående vis. Det oplever du fra nærmeste hold på de store og spændende julemarkeder, der bredder sig på byens historiske gader og pladser. Fra det berømte julemarked på Alexanderplatz til det romantiske julemarked ved Gendarmenmarkt findes der noget for enhver smag, og her skal du glæde dig til at snuse rundt mellem boder fyldt med håndlavet julepynt, smage lækre lokale specialiteter som brændte mandler og glühwein samt lade dig fortrylle af den hyggelige atmosfære og den glade julemusik, der danser gennem den kolde vinterluft. I julemåneder byder Berlin også på en række helt unikke kulturoplevelser såsom de klassiske julekoncerter i imponerende kirker som Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche eller Berliner Dom. Og så står de mange berømte seværdigheder som altid også klar til at minde dig om den enorme kulturrigdom og omtumlede fortid, der hele året rundt gør Berlin til en by, det er værd at besøge igen og igen. Glæd dig til et par hyggelige dage i Europas førende juleby.
1 rejse 7 dec
Julekoncert med DR Bigband
Jazzet julerejse til Nordsjælland Julestemningen får et ordentligt skud jazz og soul, når vi kører til Nordsjælland for at opleve DR Bigband spille højtiden ind sammen med soulsangerinden Miriam Mandipiras. Koncerten foregår i Teltet på Bakken, og du kan således glæde dig til at jazze, nynne og synge med i det gamle revytelt, når en af Danmarks største stemmer og DR Bigband spiller og synger sig igennem de største juleklassikere tilsat en god portion soul, jazz og sydstatsblues. Vi overnatter på Hotel Hillerød cirka en halv times kørsel fra København, og vi skal naturligvis også på en lille sightseeing blandt hovedstadens største seværdigheder, inden vi kører hjem til Fyn og Jylland efter to dage i den musikalske julehygges tegn. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.    
1 rejse 10 dec
Julestemning i Skotland
Flyrejse til Skotland i december Skotterne elsker at julehygge med ild i kaminen, whisky i glasset og masser af julelys. Vi bor fire nætter i den gamle hovedstad, Perth, på Skotlands ældste hotel, der danner rammen om vores hyggelige ophold. Herfra tager vi på flotte udflugter til bl.a. søfartsbyen Dundee, og vi når også at besøge Edinburghs flotte julemarked Princes Street. Hotellet forkæler os med en velkomstdrink, mini afternoon tea, dejlig mad og hele to aftener med underholdning. Skotsk gæstfrihed og smukke landskaber De fleste af os kender udtrykket "nærig som en skotte". Men når man besøger Skotland, går det hurtigt op for en, at skotterne beskrives meget mere rammende med deres eget favorit-ordsprog "vær glad mens du lever. Døden skal tidsnok komme". Den lune, afslappede og festlige tilgang til livet skinner igennem, når vi taler med skotterne, og vi mærker den i høj grad i den gæstfrihed, vi altid mødes med, når vi besøger sækkepibernes hjemland. Ud over de udadvendte og venlige skotter, så byder vores juletur også på noget af den mageløse natur, Skotland også er så berømt for. Og vi kommer til at se masser af smukke landskaber og bjergtagende udsigter på vores ture til hovedstaden Edinburgh, havnebyen Dundee og den hyggelige højlandsby Pitlochry. 
1 rejse 15 dec
Jul på Lissabonkysten
Julerejse til Portugal Portugiserne sparer hverken på julelys, søde kager eller hygge, når kalenderen siger december. Og kombinerer man dette med temperaturer på den gode side af 12 grader, talrige solksinstimer og et dejligt hotel i badebyen Estoril tæt på hovedstaden Lissabon, så har man opskriften på en julerejse, der ikke går i glemmebogen foreløbig. På denne julerejse til den portugisiske Lissabonkyst tager vi afsked med vinterkolde Danmark før juleaften og lander således i næsten altid solrige Portugal, når julehyggen og festivitassen er på sit højeste. Store og små byer går nemlig ud af deres gode skind for at fejre højtiden, og vi bliver derfor mødt af enorme, lysdækkede juletræer, udsmykkede gader og hyggelige julemarkeder, uanset hvor vi bevæger os hen i de syv dage, ferien varer. Under hele opholdet har vi base på det hyggelige Hotel Londres, der ligger et stenkast fra Estorils havnepromenade og det store pariserjul, der bliver opstillet hvert år, når julemåneden nærmer sig. Det er også her, vi indtager det store julemåltid med tilhørende vin og masser af portugisiske delikatesser. Netop delikatesser er et kapitel for sig i Portugal ved juletid, og du må ikke snyde dig selv for den klassiske Bolo Rei – eller Kongens Kage, som den hedder på dansk – der er den traditionelle, portugisiske julekage fyldt med nødder og frugt. En sådan kage kan du passende vælge at nyde, når vi tager på turens to inkluderede udflugter til hhv. hovedstaden Lissabon og kunstnerbyen Sintra, hvor der bliver tid til at nyde byens hyggelige butikker. Glæd dig til at fejre julen i skønne omgivelser i badebyen Estoril og få samtidig ladt oplevelsesbatterierne op, når vi udforsker de byer, der gør Lissabonkysten til en spændende rejsedestination året rundt. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
1 rejse 20 dec
Eventyrlig jul i Westendorf
Juleferie i Tyrol Tyrolerbyen Westendorf er en vidunderlig oplevelse både sommer og vinter, og på denne rejse er det her, at vi skal holde en hyggelig jul midt i Østrigs naturskønne omgivelser. Vi bor vanen tro på Hotel Briem, hvor vores værtinde Christine Briem byder os varmt velkommen til endnu en dejlig jul med julehygge, dejlig mad og god betjening. Juleferie med ægte østrigsk julestemning  På denne rejse kommer du til at opleve det fortryllende Tyrol, der byder på sneklædte alper, hyggelige byer, gondollifte og stemningsfulde julemarkeder. I løbet af rejsen bliver der rig lejllighed til at nyde den østrigske julestemning kombineret med udsigterne til de spektakulære Kitzbüheler-alper. Vi tager også på tur til Hansi Hinterseers fødeby Kitzbühel, hvor vi besøger det lille julemarked, og derudover spilles der hjemme på hotellet musik en af aftenerne, mens vi drikker varm glühwein og spiser østrigske julesmåkager. På dag 4 serveres den dejlige 4-retters julemenu, og på både første og anden juledag har du mulighed for at tage med på nogle spændende tilkøbsudflugter. 
1 rejse 21 dec
Jul i Østrig
Juleferie i Østrig  Der venter dig masser af ægte østrigsk julestemning på denne hyggelige julebusrejse til Golling i det skønne Salzburgerland. Det er en rejse, hvor vi skal ose på julemarkederne, nyde samværet, have os nogle gode og spændende oplevelser samt nyde udsigterne til de snedækkede bjerge, der omgiver os på hele ferien. I løbet af opholdet skal vi tage charmerende Golling ved nærmere eftersyn i selskab med vores hotelvært, og dertil kan du glæde dig til udflugterne til Mozarts fødeby Salzburg og bjergbyen Wagrain, som begge er pyntet flot op til jul og byder på nogle interessante kulturoplevelser. En juleferie bør altid inkludere noget godt til ganen, og derfor skal vi undervejs også varme os på en dampende glühwein samt samles om en østrigsk julemiddag den 24. december. Der bliver også rig lejlighed til at nyde ferien, præcis som det passer dig hjemme i Golling, ligesom du har mulighed for at tage med på to spændende tilkøbsudflugter: En tur med bjergbane op i højderne og en nostalgisk hestevognstur med inkluderet frokost i en 300 år gammel hytte.  Jul på Hotel Hauslwirt i Golling Gennem mange år har vores julegæster trofast strømmet til Hotel Hauslwirt i Golling, som gør en dyd ud af at holde juletraditionerne i hævd. Byen er pyntet op til jul, og vores værter glæder sig til at give os en dejlig juleferie, hvor du hver aften kan sætte dig til bords og nyde god mad i charmerende omgivelser. Glæd dig til en afslappende juleferie i pragtfulde Østrig.
1 rejse 21 dec
Jul i Delden - Holland
Julerejse til Holland Der er lagt op til en stemningsfuld, festlig og ikke mindst velsmagende jul, når Susan og Theo byder velkommen på deres hyggelige hotel i Delden. Her kræser værtsparret og det øvrige personale om os, imens kokkene tilbereder lækre og festlige menuer, herunder den store julemenu med efterfølgende livemusik og dans i hotellets pyntede restaurant. På hotellet kan du også bade i den indendørs pool, lune dig i saunaen, få en drink i baren eller slå dig løs på bowlingbanerne, når vi ikke er afsted på turens tre spændende og meget forskellige udflugter. Vi skal nemlig på byrundtur i det juleudsmykkede Amsterdam, på besøg i det tropiske oplevelsescenter Pantropica med eksotiske planter, fugle og orkidéer samt en tur til byen Zwolle, hvor du får mulighed for at opleve Europas største isskulpturfestival. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
1 rejse 22 dec
Juleaften på Costa Blanca
Julerejse til Spaniens hvide kyst Der er garanti for en hvid jul på denne spændende højtidstur til Costa Blanca i den spanske Alicante-region. For mens sneen hjemme i Danmark er en lunefuld størrelse, er de kilometervis af kridhvide sandstrande og mange hvidpudsede middelalderbyer en helårsforestilling på den sydøstspanske kyst, hvor vi på denne rejse indlogerer os på et dejligt hotel med pool og wellness i kystbyen Albir. Med temperaturer, der som regel sniger sig op på den gode side af de 15 grader, kan du roligt lade vinterstøvlerne og dunjakken blive hjemme i garderoben, men til gengæld skal du huske dit bedste julehumør, for spanierne er mestre i at fejre den hjertevarme højtid. Vi ankommer samme dag, som julefejringen for alvor er skudt i gang med Spaniens traditionsrige julelotteri  El Gordo,  og både i Albir og i de omkringliggende byer kommer vi til at mærke julestemningen på sit højeste. I løbet af ferien skal vi nemlig besøge tre af områdets mest interessante byer. I den maleriske bjerglandsby Guadalest skal vi nyde de enestående udsigter, se gamle mauriske fæstningsværker og måske købe lidt julepynt i en af byens små lokalbutikker. I provinshovedstaden Alicante skal vi på byrundtur, slentre på den berømte mosaikpromenade La Explanada og se verdens største julekrybbe. Og på et heldagsvisit i paellaens hjemby Valencia skal vi med bus og på gåben opleve flotte seværdigheder som tyrefægterarenaen, rådhuset, det storslåede Mercado Central og kulturkomplekset ’Kunstens og Videnskabens By’. Vi har også afsat en hel dag til egne oplevelser hjemme i Albir, hvor vi hver aften samles til middag og julehygge, herunder til den store julemiddag juleaften. Så kom med, og få en hel særlig juleoplevelse på Spaniens hvide kyst. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
1 rejse 22 dec
Jul i Lübeck
Julerejse til Lübeck Glade juletoner og sød marcipan går hånd i hånd, når vi fejrer julen i Lübeck, der er en af Slesvig-Holsteins hyggeligste byer. Vi bor på et godt hotel et stenkast over floden Trave fra den gamle bykernes mange julemarkeder, bindingsværkshuse, brostenstorve og kirker med klokkespil indstillet på jul. Dagene går med hyggelige gåture i den julepyntede hansestad, pitstop i de berømte marcipanboder og et visit i nabobyen Schwerin med det imponerende Torneroseslot. Juleaften spiser vi en dejlig julebuffet på vores hotel, og både før og efter middagen er der mulighed for at deltage i stemningsfulde julegudstjenester i Lübecks historiske katedral og den gotiske St. Marienkirche, hvor julen smyger sig om søjlerne i de gamle kirker. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
1 rejse 22 dec
Stemningsfuld jul i Prag
Tag på juleferie i Prag Velkommen til Tjekkiets historiske hovedstad, hvis store overflødighedshorn af berømte kirker, pladser og snævre brostensgader her i december er pyntet fra top til tå med julepynt og tusindvis af julelys. Her venter der dig et stemningsfuldt juleophold med base på det hyggelige skibshotel Botel Admiral, hvor du bor tæt på metroen og kun to kilometer fra Karlsbroen. Det er også her, at vi skal samles juleaften over en 5-retters julemiddag efterfulgt af kaffe, gaver og juleknas. Ud over at nyde julestemningen på julemarkederne og juleshoppe til gode priser skal vi selvfølgelig også udforske Prags fyldige kultur og historie. Her kommer du til at opleve, hvordan vi det ene øjeblik slentrer forbi velbevarede middelalderhuse og gamle sporvogne, mens vi det næste befinder os blandt hippe kaffebarer, caféer og restauranter i det livlig og moderne Prag. Glæd dig også til at udforske det jødiske kvarter samt borgen Hradcany, som over årene har udviklet sig til et af Europas største borgområder, samt til at gå på opdagelse på egen hånd. Allerede første dag introducerer rejselederen os til sporvognene, så vi nemt og billigt kan begive os rundt i den historiske by, mens benene får en pause, så de er klar til at gå på opdagelse blandt juleboder og brostensgader. Juleaften på dansk med et strejf af det tjekkiske køkken Juleaften serveres en 5-retters julemiddag, hvor der vil være flæskesteg og mulighed for at prøve lidt tjekkisk julemad, så vi sammen kan fejre en rigtig dansk-tjekkisk jul.
1 rejse 22 dec
Julehygge i Norge
Julerejse til Norge ”Hej for dig og hej for mig. Hej for Norges land” Man kan næsten høre Lille Per synge titelmelodien fra Far til Fire i Sneen, når man triller op foran vores julehotel, der er en tidligere bondegård omdannet til hotel midt i det sydlige Norges bløde fjeldlandskaber. Det er her, blandt kommunen Åserals skovsøer og trædækkede bakkedrag, at vi skal holde en fem-dages juleferie a la Norge med alt hvad det indebærer af rolige gåture, kaneture gennem de (forhåbentligt) snedækkede landskaber, en stemningsfuld gudstjeneste i sognets lille kirke, julemarkedsbesøg i Kristiansand samt juleknas, gløgg og mad i de varme stuer på hotellet med det mundrette navn, Eikerapen Gjestegard. Eikerapen Gjestegard er et familiedrevet hotel, der værner om sin næsten 300 år lange historie ved at have indrettet stuen i hovedbygningen med tapeter, brede plankegulve samt billeder og pyntegenstande fra dengang, gården var netop det; en fungerende bondegård midt i det sydnorske vildnis. Vi har booket alle hotellets værelser hen over julen, så du behøver ikke medbringe den dansk-norske ordbog, når vi efter den kombinerede færge- og bustur fra Danmark indlogerer os på værelserne med kig til områdets storslåede natur. Glæd dig til tre hele dage hen over julehøjtiden på et stemningsfuldt og historisk hotel midt i den norske natur. Og til at holde juleaften i nogle omgivelser, der ville gøre selv Lille Per misundelig.  
1 rejse 22 dec
Jul på Vraa Slot i Nordjylland
Fejr jul på slottet i Nordjylland Det historiske Vraa Slot danner rammen om denne julerejse til Nordjylland, hvor du kan se frem til nogle dejlige dage med store oplevelser, godt samvær og dejlig mad. Vi besøger bl.a. Aalborg, hvor vi vi skal se nogle af byens mange nye, flotte bygninger, ligesom vi mærker historiens vingesus i Vendsyssels gamle handelsbyer og nyder stilheden ved Mariager Fjord. Den 24. december samles vi om eftermiddagen på hotellet, hvor vi hygger med gløgg, kaffe og æbleskiver, og om aftenen fejrer vi juleaften i hinandens selskab på slottet, mens vi nyder en udsøgt 3-retters julemiddag med efterfølgende kaffe i restauranten. Glæd dig til en mindeværdig juleaferie i charmerende, danske rammer på et af landets hyggeligste slotshoteller. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
1 rejse 23 dec
Juleaften på Seinen
Julekrydstogt i Frankrig Nyd julen ombord på det 4-stjernede skib MS Botticelli, når vi tager på fransk juleaftenskrydstogt med All Inclusive. Vi sejler fra Byernes By Paris til den idylliske havneby Honfleur på Atlanterhavskysten og retur til Paris hen over juledagene. Undervejs oplever du de vinterlige landskaber langs Seinen, midnatsmesse i middelalderbyen Rouen og den charmerende gamle bykerne i Honfleur, der lokker med bindingsværkshuse, krogede gader og den gamle havn, Vieux Bassin. Glæd dig også til at se et juleoplyst Paris på lillejuleaften og til at nyde en dejlig gallamiddag ombord på skibet. Der bliver også mulighed for at tage med på tilkøbsudflugt til det pragtfulde Martainville-slot i Normandiet. Ombord på vores komfortable skib kan du nyde den gode franske mad og en helt særlig julemiddag den 24. december. Dagene er måske korte, men minderne om jul på Seinen vil vare for evigt. Joyeux noël - Glædelig jul.
2 rejser næste tur 23 dec
Juleaften i Andalusien for solorejsende
Julerejse til Andalusien med fly Fejr jul sammen med andre solorejsende på et dejligt hotel med udsigt over Middelhavet. Vi flyver afsted fra Danmark juleaftensdag og tjekker ind på vores hotel i Mijas, der er en af Andalusiens mange, hvide bjerglandsbyer, om eftermiddagen. Vi har således god tid til at komme på plads på hotellet og gå en lille, orienterende tur i lokalområdet, inden vi sætter os til bords, spiser fælles velkomstmiddag og ønsker hinanden glædelig jul under lune himmelstrøg. I det katolske Spanien fejrer de jo først jul den 25/12, så dagen efter ankomst deltager vi i hotellets julefejring med stor middag i restauranten og midnatsmesse i den lokale kirke for dem, der lyster. De øvrige dage står den på afslapning på hotellet, der ligger med en fuldstændig fænomenal udsigt over Middelhavskysten, tid til at nyde Mijas udbud af barer, restauranter og butikker samt udflugter rundt i regionen. På disse skal vi både opleve de mange julelys i Málagas Calle Larios og på besøg på en appelsinplantage, ligesom du har mulighed for at komme med på en tilkøbsudflugt på den såkaldte olivenrute, hvor vi kører rundt området, der producerer noget af den bedste olivenolie i verden. Du bor naturligvis på enkeltværelse uden at skulle betale tillæg, og rejselederen vil under hele rejsen være behjælpelig med at pege dig i retning af Mijas' bedste spisesteder, ligesom hun deltager på alle udflugter. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.
1 rejse 24 dec
Nytårskrydstogt på Donau
Krydstogt fra Wien til Bratislava Sig farvel til planlægning, madforberedelser, indkøb af cigarer, der alligevel ikke bliver røget, og den nytårstorsk, som de færreste sådan rigtig nyder og goddag til storslåede oplevelser og spændende byer på grænsen mellem Øst- og Vesteuropa. Vi har nemlig booket kahytter på Crucemundo-skibet MS Fidelio, der hen over nytåret sejler på den populære strækning mellem Østrig og Ungarn og undervejs stopper ved nogle af Donaus største seværdigheder. På dette nytårskrydskrydstogt tager vi for os af den gode mad og de store oplevelser, når vi bevæger os op og ned ad Europas næstlængste flod. Vi starter flodeventyret i den østrigske hovedstad Wien, hvor vi bruger en hel dag på at vandre rundt i de smukke gader og opleve byens største seværdigheder, inden skibet sejler videre til byen Melk, hvor du har mulighed for at tilkøbe en rundvisning på det imponerende kloster Stift Melk. Herefter venter besøg i Dürnstein, Ungarns hovedstad Budapest, hvor vi spiser en lækker nytårsmiddag ombord på skibet, Eztergoms højtliggende basilika og Bratislavas krogede handelsgader, inden vi slutter, hvor vi startede og flyver hjem fra Wien.    
2 rejser næste tur 27 dec
Det store nytårskrydstogt på Rhinen
Rhinen fra Düsseldorf til Strasbourg  Vil du gerne have endnu flere stop på din sejltur ned ad Rhinen? Og kan du afsætte en uge til spændende besøg i byer som Mainz, Köln, Koblenz og Speyer? Så skal du tage med på dette Rhinkrydstogt, hvor vi sejler på nogle af flodens smukkeste passager og holder en flydende nytårsfest i byen Speyer undervejs. Krydstogtet er naturligvis med All Inclusive, og når vi ikke går i land og tager på udflugter til nogle af Rhinlandets mest ikoniske flodbyer, så tager vi den helt med ro på skibet MS Crucevita, der er indrettet som et flydende boutiquehotel med pejsestue, bløde sofaer og masser af loungestemning.  Vi tager afsted fra Danmark den 27/12, og samme aften går vi ombord på MS Crucevita, der ligger og venter på os i havnen i Düsseldorf. De næste syv dage bevæger vi os i roligt tempo ned ad Rhinen med stop i Koblenz, Mannheim (med udflugt til universitetsbyen Heidelberg) og bindingsværksmekkaet Strasbourg, inden vi fejrer nytåret med alt hvad dertil hører af gallamiddag, mousserende vin og stolenedhop klokken 24 i domkirkebyen Mainz. Vi byder 2026 velkommen med en hyggelig gåtur i Rüdesheims brostensbelagte smågader, inden vi slutter krydstogtet af den 2. januar i den gamle, vesttyske hovedstad Bonn og hjemrejse fra Köln dagen efter.  Læs mere om vores "lille" 6-dages nytårskrydstogt på Rhinen her NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.  
1 rejse 27 dec
Det lille nytårskrydstogt på Rhinen
Rhinen fra Strasbourg til Mannheim t/r Trænger du til et lille afbræk fra højtidsræset i Danmark? Og kunne du godt tænke dig at blive vartet op på alle leder og kanter, mens Rhinlandets landskaber driver forbi, og 2025 synger på sidste vers? Så skal du tage med på vores “lille” Rhinkrydstogt. Her er der afgang med bus fra Danmark den 28/12, så du har god tid til at komme dig over julens strabadser, inden vi efter en overnatning i Tyskland og en guidet rundtur i bindingsværksbyen Strasbourg går ombord på krydstogtsskibet MS Beethoven samme sted. Forude venter tre festlige dage på Rhinen, og første stop er vinbyen Rüdesheim, hvor Drosselgasses mange vinstuer og caféer har rullet det helt store arsenal af glühwein, kager og Rüdesheimer-kaffe ud i anledningen af december. Krydstogtet fortsætter op ad Rhinen til Mannheim med en inkluderet udflugt til universitetsbyen Heidelberg, inden vi vender om og sejler tilbage mod Strasbourg. Undervejs på denne sidste del af krydstogtet holder vi en flydende nytårsfest med gallamiddag og naturligvis et glas champagne, når klokken slår 24. Krydstogtet slutter tilbage i Strasbourg, hvor vi spiser brunch ombord på skibet nytårsdag, inden vi kører tilbage til Danmark med en enkelt overnatning i Tyskland undervejs. Se også vores "store" 8-dages nytårsrejse med krydstogt på Rhinen her  
1 rejse 28 dec
Nytår med Berlins flotteste udsigt
Nytårsrejse til Berlin På denne rejse indlogerer vi os på Hotel Park Inn, der ligger lige ud til den evigt pulserende Alexanderplatz i centrum af Berlin. Fra hotellets tagterrasse på 37. etage har du en fænomenal udsigt, og tilkøber du hotellets eget arrangement på toppen af bygningen nytårsaften, har du byens bedste udsigt til det storslåede festfyrværkeri, der bliver fyret af ved Brandenburger Tor i den modsatte ende af Unter den Linden. På rejsen bruger vi en dag på at se Berlins største seværdigheder sammen med rejselederen, ligesom du har en dag til at udforske byen på egen hånd. Nytårsaften har vi inkluderet gallamiddag i hotellets restaurant med drikkevarer ad libitum, og så har du også mulighed for at tilkøbe billet til musikforestillingen Blinded by Delight, der bliver opført på verdens største teaterscene i showarenaen Friedrichstadt-Palast. Denne rejse er for dig, der gerne vil holde mulighederne nytårsaften åbne, og som på dagen beslutter dig for, om du vil "nøjes" med at spise en god middag med gruppen på hotellet, gå den korte vej hen til festlighederne på pladsen foran Brandenburger Tor eller tilkøbe Berlins bedste udsigt til fyrværkeriet fra 37. etage, når klokken slår 24. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.    
1 rejse 29 dec
Nytår med Berlins største fest
Nytårsrejse til Berlin   Hold nytår på Europas største hotel i det hyggelige og hippe Neukölln-kvarter. Vi fejrer nytårsaften i Hotel Estrels store kongressal, hvor den lækre gallabuffet med drikkevarer ad libitum bliver akkompagneret af det storslåede Stars in Concert-show. Showet byder på et hav af optrædener fra dygtige look-alikes, der giver dig følelsen af at være til koncert med alt fra ABBA til Whitney Houston og Elvis. Læg dertil et storslået nytårsfyrværkeri eksklusivt for hotellets gæster ved midnat og efterfølgende dans, fest og live musik til langt ud på natten, og du har opskriften på en nytårsfest, du aldrig glemmer.  Ud over byens største nytårsfest på Hotel Estrel byder denne rejse også på en inkluderet rundtur til Berlins største seværdigheder i selskab med rejselederen, en god brunch dagen derpå, og tid til at snuse rundt i hovedstaden på egen hånd. 
1 rejse 30 dec
Nytår i Nordtyskland
Nytårsrejse til Nordtyskland Vær med til at byde 2026 velkommen i hyggelige Nordtyskland med ophold på vores hyggelige stamhotel Hotel Thomsen i Delmenhorst. Her fejrer vi nytåret med en festlig aften med god mad, frie drikkevarer, hygge, musik og dans. Der bliver også tid til at besøge betagende Bremen og hilse på hanen, katten, hunden og æslet, der til sammen udgør bronzestatuen af Brødrene Grimms Stadsmusikanter. Du kommer også til at stifte bekendtskab med Altes Land, når vi kører langs Elbens diger forbi smukke frugtgårde og nogle af de over én million frugttræer i området, der derfor også er kendt som 'Tysklands frugthave'.  Vi besøger også den charmerende by Stade, der er kendt for sin smukt restaureret bymidte med flotte bindingsværksfacader og kanaler der løber gennem byen. Der er med andre ord alle gode grunde til at glæde sig til et godt nytår i Gemütliche Nordtyskland.
1 rejse 30 dec
Thailand - En rejse ind i Østens hjerte
Spændende rundrejse i Thailand ’Sawasdee khap’ og velkommen på en helt enestående rundrejse, hvor vi fylder rygsækken med nogle af de flotteste kultur- og naturoplevelser i Smilets Land. Vi udforsker Bangkoks sprudlende byliv og prangende kulturarv, møder lokale folk oppe i de nordthailandske bjerge og tager på naturskønne sejlture på floderne Mekong og Kwai. Undervejs dykker vi også ned i de gribende fortællinger fra japanernes besættelse under 2. Verdenskrig ved Dødens Jernbane, som vi selv skal prøve kræfter med på en både malerisk og tankevækkende togtur gennem de smukke omgivelser. Glæd dig også til at cykle til grøntsagsplantager og Lanna-kongedømmets gamle tempelruiner, at besøge flydende markeder og spændende museer samt til at tage på en skøn tur med oksekærer i de landlige omgivelser, hvor vi lærer mere om Thailands traditioner med at anvende elefanter som trækdyr. Alt dét og meget mere venter dig på denne oplevelsesrige rundrejse, hvor vi ser nogle af landets mest berømte seværdigheder, men også tager os tid til fornemme det ægte Thailand, studere facaderne på et væld af fine, gamle templer og til at fordybe os i de spændende fortællinger om landet, fortalt af vores dygtige, dansktalende rejseleder. Til at komme ned i gear og fordøje de mange indtryk runder vi rejsen med nogle afslappende dage under den thailandske sol på et luksusresort i kystbyen Hua Hin. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
7 rejser næste tur 12 jan 2026
Cairo og Nilkrydstogt i Egypten
Rejse til Egypten med krydstogt på Nilen Her er rejsen til dig, der drømmer om at tage på en tidsrejse tilbage til det gamle Egypten, hvor faraoerne herskede, og nogle af historiens mest sagnomspundne monumenter blev rejst. Vi skal opleve Pyramiderne, templerne, museerne og Cairos sprudlende handelsgader sammen med en erfaren dansk rejseleder og dygtige lokalguider, der kender egypterne og historien om landet som få andre. Med god tid i Cairo og syv nætter om bord på et 5-stjernet nilkrydstogt fra Luxor til Aswan og tilbage igen får du en perfekt og afbalanceret rejse gennem den egyptiske oldtidsverden samt et stort indblik i landets fascinerende fortællinger og storhedstider med besøg ved de mange verdenskendte arkæologiske seværdigheder. Rejsen begynder i Cairo, hvor vi i 2025 bor på et 5-stjernet hotel, mens vi i 2026 har booket os ind på et flot 4-stjernet hotel. Glæd dig til at stå ansigt til ansigt med pyramiderne i Giza, at udforske Kongernes Dal og Hatshepsuts prægtige hvilested, at opleve Luxor og Karnak-templet samt utallige andre historiske monumenter, kongegrave, hellige templer og meget mere. For den ydmyge rejsende, vil dette stå som kongeriget over dem alle. Velkommen til Egypten.
8 rejser næste tur 12 jan 2026
New Zealand
Rundrejse i New Zealand Man siger at hele verdens natur kan opleves i New Zealand. På Gislevs roste rundrejse, oplever du dette fjerne og betagende land, som med garanti vil efterlade dig åndeløs og fuld af begejstring. Med Gislev rejser du i mindre grupper på 16-28 personer, så du får mest muligt ud af din rundrejse. New Zealands naturlandskaber er ubeskrivelige smukke, fra de tropiske sandstrande i nord til vulkaner, gletsjere, regnskov og fortryllende fjorde i syd. Dette er blot nogle få grunde til at alle burde opleve New Zealand mindst én gang i livet. På Gislevs populære rundrejse er oplevelser og udflugter valgt med stor omhu og der benyttes både bus, skib og tog for at få optimalt udbytte af landets mange sceniske højdepunkter. Indkvarteringen er af god standard med velvalgte beliggenheder – fra centrale storbyhoteller til lodges i pagt med naturen.  Velkommen til en fantastisk rejse til New Zealand.
2 rejser næste tur 13 jan 2026
Forår på det sydlige Tenerife
Flyrejse til ferieøen Tenerife Glæd dig til en uge under solen i Playa de las Américas i det sydlige Tenerife – den grønneste og smukkeste af De Kanariske Øer. Vi bor på et dejligt hotel i kort afstand fra Atlanterhavet, byens stemningsfulde butiksgader og et fint udvalg af hyggelige caféer, hvor du kan sippe kolde drinks i ly fra den lune forårssol. Byen huser også to imponerende badelande – Siam Park og Aqualand – samt en række smukke strande med sand af både den fine lyse og mørke vulkanske slags. Så du har med andre ord alle muligheder for at slappe af, tage friske dukkerter, få lidt farve i huden og generelt bare nyde livet, når vi ikke er på spændende udflugter rundt på øen. Ud over en byrundtur i vores ferieglade værtsby skal vi nemlig også på ture til den ikoniske Teide-vulkan, de storslåede Los Gigantes-klipper, landsbyen Icod de los Vinos med det berømte drageblodstræ, en bananplantage, en vingård samt flere hyggelige småbyer og flotte udsigtspunkter, hvor vi oplever det ægte og mest naturskønne Tenerife. Har du lyst til flere oplevelser, kan du også tage på vandreture i den betagende natur, besøge øens gode dyreparker og ellers tage rejselederen med på råd til de bedste ting at opleve. Så kom med, og glæd dig til otte dage på en af verdens skønneste solskinsøer. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
4 rejser næste tur 20 jan 2026
Safari i Kenya
Flyrejse til Kenya Spændende rejse til Kenya - ét af Afrikas helt store safarilande. Kenya, der er cirka 15 gange Danmarks størrelse, er synonym med safarilandskaber, der strækker sig fra højlandssletter i 1.600-1.700 meters højde til de noget lavere liggende og varmere områder nær kysten ved Det Indiske Ocean. Kenya har en variation i natur og dyreliv, der er ganske usædvanlig blandt Afrikas safarilande. De bedste safariture kendetegnes ved at byde på mange forskellige indtryk og tid nok i de enkelte områder til, at du kan vende hjem med uforglemmelige oplevelser for livet. Netop det har været tanken bag rejsen, og vi har derfor inkluderet flotte safariture med dansk safariguide i hele tre forskellige nationalparker. Transporten på safariturene foregår i specialbyggede landcruisere med plads til maks. seks deltagere. Hver safaribil køres af en af vores kenyanske safariguider. På denne rejse skal du opleve en af de smukke søer og det bedste safariområde i Rift Valley, højlandet og skovene i Aberdare samt halvørkenen Samburu og Buffalo Springs. De tre naturområders forskellighed er med til at sikre, at du oplever flest mulige forskellige dyr. Safarirejsen afsluttes med tre nætter ved Nyali Beach nord for Mombasa. Her kan rejsens mange oplevelser få lov til at sætte sig, mens du nyder opholdet på det skønne strandresort beliggende helt ned til Det Indiske Ocean. En perfekt afslutning på en storslået rejse.  
4 rejser næste tur 21 jan 2026
Sydspanien for solorejsende
Flyrejse for solorejsende til Andalusien Kom med på en hyggelig solorejse til det lune Andalusien, hvor vi under hele rejsen bor på et godt hotel centralt i den hvide bjergby Mijas, der nyder godt af sin vidunderlige udsigt over landskabet og den spanske solkyst. Som altid på vores solorejser får du dit eget enkeltværelse, og her kan du – selvom vi har lagt op til en selskabelig ferie med ekstra fokus på det sociale – naturligvis altid trække dig tilbage, når du har lyst. Vi har sammensat et spændende program med meget inkluderet i rejsens pris, både hvad angår oplevelser og måltider. Vi skal blandt andet på opdagelse i den andalusiske historie, når vi i Málaga og Ronda tager på byrundture, ser seværdighederne og hører fortællingerne om dengang, Sydspanien var under arabisk herredømme. Derudover skal vi tage for os af de små retter til en traditionel tapas samt på en kulinarisk rundtur i baglandet for at smage på landbrugsprodukterne og spise frokost hos de lokale. I løbet af turen kan du også få en helt særlig naturoplevelse på en vandretur ad den engang så berygtede og i dag helt sikre vandrerute, Caminito del Rey. I løbet af rejsen bliver der også rig lejlighed til at slappe af med dine medrejsende på hotellet og gå på opdagelse i vores charmerende værtsby. Vi har halvpension på hele rejsen, så hver aften samles vi til en middag på hotellet efterfulgt af en aftendrink i baren for dem, der har lyst. Kort sagt er dette en rejse til dig, der rejser alene, men sætter pris på samværet og glæden ved at dele oplevelserne med andre.  NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.
5 rejser næste tur 24 jan 2026
Langtidsferie i Marokko
Direkte fly til Agadirs vintervarme Gennemsnitstemperaturer på 18-22 grader. Mere end otte daglige solskinstimer. Og en af Nordafrikas skønneste bystrande. Der er mange grunde til at tage på langtidsferie i den marokkanske Atlanterhavsby Agadir, når vintermørket er allermest ubarmhjertigt hjemme i Danmark. I slutningen af januar kan du derfor lade vinterbatterierne op og trække stikket på samme tid, når vi bruger 14 dage på et godt hotel i Agadir, der ligger lige ud til Atlanterhavet og med de høje Atlasbjerge i baghaven. Hotellet har naturligvis egen pool, og bliver du træt af at slænge dig i en af dets mange solstole eller slappe af på din private balkon eller terrasse, så ligger den fem kilometer lange og badevenlige Agadir-strand kun to minutters gang fra hotellet. Vi har inkluderet både morgenmad og middag på hotellet i prisen, og når den lille frokostsult melder sig, så anbefaler vi på det varmeste de mange hyggelige restauranter, der ligger spredt langs kystpromenaden og i den lille marina, der befinder sig blot ti minutters gang fra hotellet. I løbet af ferien arrangerer rejselederen en bustur rundt i Agadir, hvor vi blandt andet skal udforske byens pulserende marked, Souk Al Had, og nyde udsigten fra Oufla-fortet højt over byen, ligesom vi bruger en hel dag i storbyen Marrakesh længere inde i landet. Har du mod på et rigtigt ørkeneventyr, så har du også mulighed for at tilkøbe en dagstur ud i de golde ørkenlandskaber i firhjulstrækker, hvor vi både skal se den enorme Ben Tachfine-dæmning, besøge en lokal berberfamilie i deres private hjem og opleve de mange fugle i området omkring landsbyen Sidi R’bat. Glæd dig til 14 dage under Marokkos sol med det lune Atlanterhav lige uden for hoteldørene. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
1 rejse 24 jan 2026
Nordlyseventyr i Lapland
Rejse til Lapland Frostklare dage og puddersne der knitrer under skoene er noget, vi efterhånden kun kan drømme om på vores breddegrader, ligesom man skal være mere end almindeligt heldig, hvis man vil opleve det sagnomspundne nordlys med bopæl i Danmark. Men i Lapland, højt mod nord i Finland, er alt dette tæt på hverdag, når kalenderen siger vinter. Derfor kan du godt pakke de lune sokker, skiundertøjet og kameraet med den gode linse, når vi på fire afgange i januar og februar flyver på vintereventyr i den finske vildmark med masser af inkluderede udflugter og udsigt til nattehimlen og (forhåbentligt) nordlyset gennem glaslofterne på det ikoniske iglo-hotel, Apukka Resort. Rejsen inkluderer to nætter på det føromtalte resort, hvor du ud over frit kig til nattehimlen fra sengene i de velindrettede igloer skal glæde dig til at suse gennem de tætte skove på både rensdyr- og hundeslæde, opleve en stemningsfuld nordlysaften ved bålet midt i ødemarken og i det hele taget glæde dig til at nyde stilheden og skønheden i den lappiske vildmark. Vi kombinerer opholdet på Apukka Resort med to nætter på et godt hotel i byen Rovaniemi, der nok mest er kendt for at huse alle børns bedste decemberven, julemanden. Hans hyggelig miniby besøger vi naturligvis i løbet af opholdet, som også byder på god tid til at udforske byen på egen hånd og med rejselederen samt at deltage i nogle af de tilkøbsudflugter, du kan vælge at krydre din Laplandsrejse med. Tag f.eks. en tur med isbryder ud i Den Botniske Bugt, spis en middag, du aldrig glemmer, på en restaurant opført af is eller sus gennem landskaberne på en snescooter. Vi har i 2026 hele to afgange i skolernes vinterferie, hvilket gør det i forvejen familievenlige Lapland endnu mere oplagt som feriedestination, når bedsteforældre, børn og børnebørn skal opleve verden sammen. Vi flyver t/r fra København til Rovaniemi med et kort stop i Helsinki, ligesom der er mulighed for tilslutning fra Aalborg ved foresprøgsel. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
4 rejser næste tur 26 jan 2026
Magi i Nordnorge
Nordlys rejse i Nordnorge Den arktiske vinter i Nordnorge er fuld af skønhed. På disse kanter opfører naturen sin helt egen teaterforestilling - den endeløse stjernehimmel, det skummende hav og det funklende nordlys, som oplyser den klare polarnat. Rejse til Nordnorge med Nordkap, nordlys og Norges største ishotel. Nordkap er dækket af sne og iført vinterklæder. Spektakulære oplevelser venter forude i jagten på Nordnorges magiske naturfænomener. Husk på, at nordlyset er en sand diva. Hun går derfor ikke på scenen før hun er helt klar. Tålmodighed er en dyd, især når du er på nordlysjagt. Hver dag byder på nye højdepunkter og et væld af flotte kultur- og naturoplevelser. Glæd dig til at opleve den samiske kultur, Nordnorges største ishotel og besøg hos rensdyr og slædehunde, hvor du kan tage med på en slædetur i det vinterlige landskab. Vi besøger Nordkapklippen, hvor vi nyder en frokost. Den sidste aften får vi en afslutningsmiddag ved det fascinerende ishotel, der er opført af krystalklar is. Denne rejse er for alle naturelskere, som ønsker en helt særlig arktisk oplevelse i den kolde vinter.
3 rejser næste tur 27 jan 2026
Sri Lanka - Perlen i Det Indiske Ocean
Rundrejse i Sri Lanka Sri Lanka er eksotiske palmestrande, imponerende kongebyer med templer og stupaer, bølgende teplantager, et rigt dyreliv og mere end 2000 års historie. Vi har sammensat et unikt rejseforløb, hvor du oplever de største seværdigheder. Glæd dig bl.a. til kongebyerne Anuradhapura og Polonnaruwa, Sigirya Løveklippen, spektakulær togrejse, high tea servering, safari i Yala National Park og afslapning på et skønt resort ved Bentota Beach ud til Det Indiske Ocean. Vores rundrejse lægger vægt på et roligt rejseforløb med helpension og alle oplevelser inkluderet samt indkvartering på skønne udvalgte hoteller og resorts. Velkommen til Sri Lanka.
2 rejser næste tur 27 jan 2026
Vintereventyr på skinner i Norge
Norges smukkeste togstrækninger ”Ei av verdas vakraste togreiser” Sådan står der skrevet på siden af Flåmsbanens grønne togvogne. Men hvorfor tage nordmændenes ord for det, når du kan opleve den 20 kilometer lange togtur fra fjordbyen Flåm til højfjeldsstationen Myrdal ved selvsyn? På denne oplevelsesmættede vinterrejse til det sydlige Norge tager vi favntag med den enestående, norske natur. Vi har nemlig booket pladser på føromtalte Flåmsbanen, den næsten lige så imponerende Bergensbanen og en lydløs hybridbåd, der sejler igennem den UNESCO-beskyttede Nærøyfjord. Mellem de mange naturoplevelser på skinner og båddæk skal vi også på guidede rundture i Bergen og Oslo, ligesom du får mulighed for at se Norge lidt fra oven, når vi kigger ud over landskaberne fra udsigtspunktet Stegastein ved Flåm og den højbeliggende skihopbakke, Holmekollen, lidt uden for Oslo. Glæd dig til seks dage fyldt med natur, byvandringer, sejlture og nogle af Norges – og verdens – mest ikoniske togture.  
2 rejser næste tur 1 feb 2026
Eventyrlige Bali – Gudernes Ø
Spændende rundrejse på smukke Bali Tag med på en fascinerende rundrejse, hvor vi med tre nætter i kunstnerbyen Ubud, fem ud til kysten i skønne Lovina og fire i badebyen Sanur kommer vidt omkring på Østens gudesmukke paradis-ø, Bali. Vi har planlagt et spændende program, hvor vi ud over at se en bred vifte af Balis mange berømte pagoder, templer, vandfald, vulkaner og maleriske risterrasser også kommer dybt ind bag facaden til det ægte Bali. Vi skal bl.a. på slentreture blandt kokospalmer og små gårde i den landlige idyl uden for byerne. Vi skal se på smykker, tekstiler og andet flot kunsthåndværk på de livlige markeder rundt om i de charmerende byer. Og så skal vi stifte bekendtskab med balinesernes stolte traditioner inden for alt fra madlavning, vin og urtemedicin til musik, folkedans og offergaver til hinduguderne. Rejsen er planlagt, så vi har god tid de rigtige steder og til sammen med vores dansktalende lokalguide at komme helt tæt på øens eksotiske natur, dens stolte kulturarv og de gæstfrie lokalsamfund langs kysterne og oppe i det frodige højland. Dertil kan du bl.a. glæde dig til at tage på delfinsafari under morgensolens første stråler, at snorkle blandt skildpadder, koraller og farvestrålende fisk, at cykle langs Sanurs betagende kyster og til at besøge de legesyge makakaber i Ubuds berømte Abeskov. I løbet af rejsen har vi indlagt nogle fridage, hvor du kan komme helt ned i gear, dase på de bløde strande, søge egne eventyr og evt. tage med på en række spændende tilkøbsudflugter, som du kan læse mere om i dagsprogrammet. Vi har med andre ord lagt i kakkelovnen til en himmelsk ferie på perlen i Østen, der med god grund er kendt som Gudernes Ø. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
4 rejser næste tur 3 feb 2026
Farverige Madeira
Flyrejse til mageløse Madeira Madeira har flere gange vundet prisen som verdens bedste ø-rejsemål. Og har du først oplevet den farvestrålende blomsterø, så er du næppe i tvivl om, hvorfor denne eksotiske portugisiske perle i Atlanterhavet har høstet så mange priser. Her mødes du af endeløst blåt hav, grønne skove, blomster i alle regnbuens farver og et mildt klima året rundt. På denne rejse oplever vi den smukke natur, Santanas særprægede bygningsværker og hovedstaden Funchal, hvor også den verdenskendte fodboldspiller Cristiano Ronaldo er født. Derudover skal vi naturligvis stifte bekendtskab med Madeiras berømte vine, velsmagende specialiteter, mest imponerende udsigtspunkter og det afslappede daseliv under den lune sol hjemme på vores dejlige hotel. Levada-vandring Den bedste og mest ikoniske måde at opleve Madeiras smukke natur på er ved at vandre langs en af Madeiras mere end 2.000 km lange levadaer. En levada er en vandingskanal, hvor vandet ledes fra bjergene ned til de mange små landbrugsterrasser. Du har mulighed for at tilkøbe en levadavandring, hvor vi hopper i vores bedste fodtøj og kommer helt tæt på øens frodige natur. Blomsterfestival På afgangen d. 28. april med fly fra Aalborg og d. 2. maj med fly fra Kbh. er der være mulighed for at opleve Madeiras verdensberømte blomsterfestival. Funchals gader og torve bliver pyntet med tusindvis af blomster, og børn og voksne samles i store, farverige blomsterparade. På pladsen Largo da Restauração vil der være udstilling af nogle af de flotteste værker. Ligeledes er der på to afgange også mulighed for at opleve flere festlige indslag i forbindelse med det årlige karneval. Billet til blomsterparaden (afrejse 28/4 og 2/5) I år kan vi som noget unikt tilbyde en siddeplads ved blomsterparaden i Funchal. I løbet af ugen, er der forskellige aktiviteter i og omkring Funchal. Det helt store tilløbsstykke er blomsterparaden igennem Funchal og her kan vi nu tilbyde siddepladser på tribunen så paraden kan følges på tætteste hold.Bemærk at prisen dækker siddeplads og ikke transport til og fra.  Prisen for billetten er kr. 350 pr. person og skal bestilles ved tilmelding Gratis transfer fra Fyn På afgangene d. 3/2, 10/3 og 31/3 har vi gratis transfer fra Fyn. Stig på og kør gratis med transferbus fra Odense, Ringe, Middelfart, Vejle og Aarhus til Aalborg Lufthavn. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
42 rejser næste tur 3 feb 2026
Marokko fra ørken til ocean
Flyrejse til Marokko Tag med på en magisk rejse fra Marrakechs snørklede bazargader og blomstrende ørkenoaser over Atlasbjergenes berberlandsbyer til kunstnerbyen Essaouira ved det mægtige Atlanterhav. Vi starter med fire dage i Marrakech, hvor vi bl.a. skal på inkluderede udflugter til den farverige og fortryllende palmehave Jardin Majorelle og byens højtravende Koutoubia-moské. Derudover vil der være god tid til – både i selskab med rejselederen og på egen hånd - at udforske virvaret af slangetæmmere, sabelslugere og fårekødssælgere på den verdensberømte markedsplads, Jemaa el-Fna, samt at fare vild og finde vej igen i den nærliggende Souk Semmarine, hvor boder med lamper, snabelsko og krydderier kæmper om den trange plads i de snørklede gader. Efter fire dage i Marrakechs smeltedigel af farver, dufte og råb fra gadesælgere har vi brug for lidt luftforandring, og det får vi på en dagstur til de dragende Atlasbjerge, der kan anes i horisonten fra den marokkanske storby. Vi kører op i højderne og besøger undervejs en gammel berberlandsby, spiser frokost med udsigt til bjergene og svinger forbi den farverige og fantasifulde kunsthave Anima Garden, inden vi dagen efter siger farvel til storbyen Marrakech. Rejsen fortsætter gennem de golde og støvede ørkenlandskaber til kystbyen Essaouira, hvor vi indlogeres på et hotel lige ud til byens havnepromenade for tre nætter. I løbet af vores ophold i Atlanterhavsbyen har du god tid til at besøge byens gamle fort, slentre rundt på havnen med de mange blå fiskerbåde, gøre et kup i byens store medina eller tage på en tilkøbstur med inkluderet frokost og vinsmagning på en vingård lidt uden for byen, inden turen går hjem til Danmark fra lufthavnen i Marrakech. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.    
3 rejser næste tur 4 feb 2026
Vinterrejse til Norges hjerte - via Hirtshals
Busrejse til Norges hyggeligste landsby Dybt inde i Trøndelags vinterlandskab ligger den UNESCO-fredede by Røros – en ægte perle for rejsende, der søger både autenticitet og arktiske oplevelser. Med sine velbevarede træhuse fra 1600-tallet og en stærk kulturarv fra kobberminedriften emmer byen af historie og hygge, især når sneen dækker de smalle gader og giver byen en helt særlig vinterstemning. Denne vintertur byder en række uforglemmelige aktiviteter – fra spændende hundeslædekørsel og møder med rensdyr og samisk kultur, til muligheden for en udflugt til den charmerende by Trondheim. En komplet vinteroplevelse, hvor kultur, natur og nordisk gæstfrihed går hånd i hånd. På denne rejse med bus og opsamlinger op gennem Jylland og sejlads med Color Line-færgen fra Hirtshals til Larvik indlogerer vi os på det moderne Røros Hotell, der ligger lige i udkanten af byen. Passer det dig bedre med buspåstigning i Midtjylland, på Fyn og Sjælland samt færgeoverfart København til Oslo? Så se vores 8-dages udgave af denne rejse med identisk udflugtsprogram lige her  
2 rejser næste tur 7 feb 2026
Finsk vintermagi i Tahko
Vinterrejse med fly til Finland Hvis du er på udkig efter et vintereventyr ud over det sædvanlige, er denne tur til det finske resortområde Tahko et fremragende bud på din kommende ferie. Her – blandt sneklædte nåleskove og frosne søer – finder du alt, hvad dit vinterhjerte begærer af spændende aktiviteter af både den aktive og den mere afslappede slags. Her, milevidt fra de større byers lysforurening, er der også gode chancer for at se nordlys, og med ophold på et dejligt hotel eller lejlighedsresort midt i Tahko venter mulighederne vitterligt lige uden for døren. Vi har planlagt et spændende program, hvor vi både har inkluderet nogle af områdets bedste oplevelser og tid til, at du kan søge egne eventyr. Vi skal på sneskovandring, hundeslædetur, rensdyrvisit samt på besøg i en røgsauna og i den fascinerende Mumi-isgrotte med de fantastiske isskulpturer af de velkendte karakterer fra Mumitroldene. Glæd dig også til at tilbringe en dag i områdets hovedby Kuopio med en inkluderet fonduemiddag og en tur op i det ikoniske Puijo-tårn med den bjergtagende udsigt over de smukke vinterlandskaber. Uden for det inkluderede program kan du bruge tiden på at snuse rundt blandt butikker, caféer og restauranter hjemme i Tahko, varme dig i saunaen hjemme på hotellet eller søge egne vintereventyr, evt. på råd fra turens danske rejseleder. Det kunne eksempelvis være skiløb, elcykelture, isfiskeri, vinterbadning eller en tur ud i den hvide vildmark på snescooter. Bare for at nævne nogle stykker. Selvom det er en god idé at pakke lune sweatre og uldsokker, har vi tilmed sørget for, at alle får udleveret vintertøj fra dag 2 til 5, så vi er sikre på, at hele gruppen får en dejlig oplevelse. Vi har med andre ord lagt i kakkelovnen til en mindeværdig vinterrejse med afslapning, skønne oplevelser og masser af ægte finsk vintermagi. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
7 rejser næste tur 7 feb 2026
Beijing og Den Kinesiske Mur
Storbyrejse til Kinas hovedstad Få steder mødes fortid og nutid som i Kinas storslåede hovedstad. Tårnhøje skyskrabere, moderne teknologi og hippe kvarterer vidner om byens rivende udvikling, men lige så nærværende er den årtusinder lange historie med charmerende hutonger, historiske pladser og fortællingerne om fortidens kejserdynastier. Vi tager dig med på en fascinerende rejse til alt det bedste af millionbyen i ’Riget i Midten’. I selskab med vores erfarne rejseleder tager vi på byrundture til fods og i bus til højdepunkter som Den Himmelske Freds Plads med formand Maos mausoleum, Den Forbudte By, OL-kvarteret og flere af de naturskønne parker og søer midt i den hektiske storby. Det er også her i byens grønne områder, at vi finder flotte bygningsværker som Himlens Tempel og Sommerpaladset, og samme miks af historie og smuk natur venter os på udflugten til Den Kinesiske Mur i bjerglandskaberne uden for byen. Glæd dig også til at hilse på kæmpepandaerne i Beijing Zoo, til at nyde stemningen i det gamle Beijing og til at have tid på egen hånd til markedsbesøg, shopping, og hvad du ellers har lyst til under din storbyferie på den anden side af kloden. Vi bor alle nætter på det samme gode hotel, og i dagsprogrammet finder du også en række skønne, autentiske oplevelser, du kan tilkøbe hjemmefra. Velkommen til storbyferie med et strejf af Østens mystik. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
4 rejser næste tur 12 feb 2026
Vinterferie i London
Flyrejse til London Tag med på vinterferie til altid skønne London, der har meget at byde på - også om vinteren. Du bor centralt på roligt beliggende hotel i Kensington nær Highstreet Kensington og undergrundsstation, så du nemt kan komme rundt i byen med enten bus eller tog. Med Gislevs dygtige danske rejseleder og lokalguide får du god information om London og på byrundturen kommer du rundt til mange af byens store seværdigheder bl.a. Houses of Parliament, Tower of London og Saint Pauls Cathedral. Vi spadserer gennem St. James Park til Kong Charles Buckingham Palace, en af verdens mest ikoniske bygninger. Der bliver også tid til et besøg i London Eye med den flotte udsigt ud over hele London. Vi har inkluderet en spændende heldagsudflugt til Greenwich, med besøg i Old Royal Naval College med imponerende arkitektur og brugt som lokation til flere film.  Tag dig tid til at besøge en af byens mange pubber, hvor de daglige nyheder udveksles eller nyd en traditionel Afternoon Tea på en af de mange caféer. Du har god tid på egen hånd til at gå på opdagelse i byens mange gratis museer, f.eks. National Gallery ved Trafalgar Square med udsigt til statuen af Lord Nelson, Science museet nær hotellet eller du kan besøge nogle af de mange spændende butikker. Vores rejseleder står også klar til at hjælpe med gode råd og forslag.
1 rejse 16 feb 2026
Langtidsferie i Andalusien i foråret 2026
Start ferieåret under Andalusiens sol Andalusien er en af vores mest populære langtidsferiedestinationer, og derfor har du nu mulighed for at tage med på vores klassiske, 22-dages rejse til feriebyen Torremolinos på afgange i februar og marts 2026. Kom med på en rigtig livsnyderrejse, hvor du bor nær den skønne Benalmádena-marina og tæt på centrum af Torremolinos på Costa del Sol, som med sine skønne strande, tempofyldte shoppingliv og gode, lokale spisesteder er det helt perfekte udgangspunkt for en ferie, der gerne må vare lidt længere. De hyggelige feriedage i dette engang så stille fiskerleje krydres med spændende, inkluderede udflugter til byen Ronda, Den Hvide By Mijas og en lokal appelsinplantage i selskab af vores danske rejseleder, som også bor på hotellet under hele opholdet. Har du mod på flere oplevelser i det sydspanske, kan du også vælge at tage med på tilkøbsudflugten til Gibraltar. Hotellet, vi har benyttet os af i mange år, har skiftet navn, så du nu skal nyde 22 dages afslapning på Hotel Sol Puerto Marina. Men ud over navneskiftet er alt ved det gamle, så du også i 2026 kan glæde dig til upåklagelig service, central beliggenhed, balkon/terrasse på alle 2-værelses lejligheder og halvpension med et glas vin eller en vand til middagen alle dage. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.    
5 rejser næste tur 18 feb 2026
Kenya – safari, savanner og strandliv
Safarirejse til Kenya Kenya er et af verdens bedste safarilande med nationalparker og dyreliv i en klasse for sig. Men Kenya er meget mere end safari. Her er kultur og historie, hvor danske Karen Blixen spiller en hovedrolle, en hjertevarm lokalbefolkning, som tæller alt fra storbymennesker til stammefolk samt en fantastisk kyststrækning med gyldne strande og svajende palmer. På denne rundrejse kan du se frem til at komme helt tæt på savannens dyr, sove i luksustelt på sletten, en smuk togtur på tværs af Kenya og afslutningsvis tre dage med All Inclusive på stranden ved det Indiske Ocean. Du rejser i selskab med Claus Jensen , også kaldet Kenya Claus, som er Danmarks mest erfarne safariguide. Mød din safariguide Kenya Claus har boet i Kenya i to årtier og kender landet og det afrikanske kontinent bedre end de fleste. Claus er mester i at spotte dyr, og din garanti for en vellykket Kenya-rejse. Se hilsen fra Claus herunder.   Safari og dyr Med på safariturene er udover Kenya Claus også vores kenyanske engelsktalende safariguider. Safaribilerne er 4x4 landcruiser med plads til 6 deltagere i hver. Alle har vinduespladser, og når taget på bilen løftes kan man stå op - så tager oplevelserne for alvor fart. Vi har udvalgt de bedste nationalparker og de bedst beliggende indkvarteringssteder for at give dig en spændende, tryg og indholdsrig safari. På trods af de gunstige faktorer kan vi dog ikke give garanti for, hvor mange og hvilke dyr vi oplever på safarierne. Bemærk på afgangen d. 19/2 2026 er rejsens varighed 12 dage, da vi har en ekstra dag på Voyager Beach Resort.   NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.
4 rejser næste tur 19 feb 2026
Caribisk eventyr og badeferie på Cuba
Vinterferie på Cuba med rejseleder Vi har skabt den perfekte vinterrejse for dig, der vil kombinere et besøg i Caribiens mest fascinerende storby med en afslappende badeferie på et lækkert resort lige ud til Det Caribiske Havs turkisblå bølger. Rejsen foregår naturligvis i selskab med en cubakyndig rejseleder, men vi har valgt at gøre langt de fleste af udflugterne undervejs valgfrie, så du selv kan sammensætte din helt egen Cuba-oplevelse og vægte oplevelser og afslapning efter behov. Vi rejser afsted fra Billund i slutningen af februar, hvor det cubanske vejr viser sig fra sin mest generøse side med masser af solskinstimer og temperaturer lige omkring de 25 grader. Vi starter med fire overnatninger i casa particular i Havana, hvor du både i selskab med rejselederen og på egen hånd har god tid til at udforske hovedstadens mange levende kvarterer og gå aftenture på den ikoniske havnepromenade Malecón. Efter nogle begivenhedsrige dage i Havana skifter vi tempo, når vi kører op langs kysten og indlogerer os på et lækkert resort med All Inclusive lige ud til den postkortsmukke Varadero-strand på Hicacos-halvøen. I løbet af rejsen har du mulighed for at tage med på tilkøbsudflugter til bl.a. den UNESCO-fredede Viñales-dal, en jeeptur gennem Yumurí-dalen, besøg i charmerende Trinidad og Cienfuegos samt på en sejltur i Det Caribiske Hav med delfinstop og frokost på en bountystrand. Denne rejse er for dig, der gerne vil kombinere storbyoplevelser med badeferie under den caribiske sol. Og som ikke har noget imod at flyve lidt længere for at være garanteret godt vejr og lunt badevand i februar. Forkøbsrabat kr. 2.000 pr person. Rabatten gælder ved bestilling til og med 15.12.     NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
1 rejse 20 feb 2026
Vinterrejse til Norges hjerte - via København
Busrejse til Norges hyggeligste landsby Dybt inde i Trøndelags vinterlandskab ligger den UNESCO-fredede by Røros – en ægte perle for rejsende, der søger både autenticitet og arktiske oplevelser. Med sine velbevarede træhuse fra 1600-tallet og en stærk kulturarv fra kobberminedriften emmer byen af historie og hygge, især når sneen dækker de smalle gader og giver byen en helt særlig vinterstemning. Denne vintertur byder en række uforglemmelige aktiviteter – fra spændende hundeslædekørsel og møder med rensdyr og samisk kultur, til muligheden for en udflugt til den charmerende by Trondheim. En komplet vinteroplevelse, hvor kultur, natur og nordisk gæstfrihed går hånd i hånd. På denne rejse med bus fra Aarhus, opsamlinger hen over Fyn og Sjælland og sejlads med færgen fra København til Oslo indlogerer vi os på det moderne Røros Hotell, der ligger lige i udkanten af byen. Passer det dig bedre med buspåstigning op gennem Jylland og færgeoverfart med Color Line fra Hirtshals til Larvik? Så se vores 6-dages udgave af denne rejse med identisk udflugtsprogram lige her  
1 rejse 20 feb 2026
Vietnam fra nord til syd
Rundrejse i Vietnam Spændende rundrejse med Gislev til Vietnam - et fascinerende og afvekslende land, der byder på et væld af store oplevelser. Der benyttes en kombination af bus, fly og skib, så oplevelserne hele tiden kommer i centrum. I nord oplever vi Hanoi – en af Asiens mest spændende byer, og tager på krydstogt mellem de smukke kalkbjerge i Ha Long Bugten. I det centrale Vietnam venter Kejserbyen Hue, skrædderbyen Hoi An og afslapning ved de tropiske strande ved Nha Trang. Med Gislev oplever du også højlandet med Da Lat – byen med det evige forår, inden vi slutter af i den livlige by Ho Chi Minh med afstikkere til Mekong deltaet og de berømte tunneller ved Cu Chi. Gode hoteller, helpension i Vietnam og alle entréer inkluderet sikrer dig den totale rejseoplevelse. På hjemrejsen er der overnatning, sejltur og byrundtur i Singapore - Østens førende by.
2 rejser næste tur 21 feb 2026
Karneval og citronfestival i Sydfrankrig
Flyrejse til Sydfrankrig Tag forskud på foråret på den franske riviera. På denne rejse kommer alle sanser i spil, når vi kombinerer besøg i nogle af Sydfrankrigs skønneste byer med en række helt unikke kulturoplevelser. Undervejs skal vi dufte os igennem de smukke skulpturer lavet af citroner i Menton og parfumebyen Grasse. Vi skal se det smukke og farverige karneval i Nice og opleve byens blomstermarked, og så skal vi på visit i glamourens højborg i Cannes. Der bliver også rigeligt med tid til at opleve byerne på egen hånd, og under hele opholdet bor vi på et godt hotel i Côte d'Azurs hovedby, Nice. Det direkte fly til Nice afgår fra København, men på begge afgange har du mulighed for at koble dig på fra Aalborg Lufthavn med det tidlige fly til København.
2 rejser næste tur 23 feb 2026
Langtidsferie på Algarvekysten
15 dage i kystbyen Tavira I det sydøstlige Portugal, på Algarvekysten nær grænsen til Spanien, ligger den idylliske kystby Tavira. Her smelter portugisisk hverdagsliv sammen med den skønne feriestemning, og i det historiske centrum kan du tage på afslappende spadsereture og nyde et køligt glas vin på en af hyggelige caféer. Rejsen foregår i et roligt tempo med god tid til at nyde hotellet, byen, fællesskabet og de brede strande på den 11 km lange landtange, der udgør "strandøen" Ilha de Tavira. Ud over at være et herligt sted at feriere og koble af, så er Tavira også et godt udgangspunkt for vores udflugter rundt i regionen. Vi skal bl.a. tæt på de lokale traditioner inden for både korkproduktion og gastronomi, ligesom vi kører ud i de bakkede Serra de Monchique-landskaber for at besøge nogle af områdets gamle landsbyer med mauriske aner. Er du godt gående og har mod på enednu mere natur, så kan du også tage med på rejsens tilkøbsudflugt, hvor vi besøger naturreservatet Ria Formosa og går en seks kilomter lang tur gennem saltvandslaguner og vådområder for at spotte flamingoer og områdets øvrige dyr. Vi rejser afsted til Algarvekysten i slutningen af februar, hvor gennemsnitstemperaturerne ligger på den pæne side af 15 grader og med 7-9 daglige solskinstimer. Vi bor på det centrale Hotel Vila Gale Tavira, der ligger i gåafstand til byens centrum og den lille færge, der sejler over til Ilha de Tavira, og vi har inkluderet morganmad alle dage og syv middage på hotellets restaurant i prisen. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.
1 rejse 24 feb 2026
Langtidsferie i det solrige Sydspanien
Flyrejse til Andalusien Rejs væk fra februar og marts' udstadige vejr og forkæl dig selv med 15 dages sol, lune temperaturer og spændende udflugter til Andalusiens mange seværdigheder.  Andalusien er velsignet med mere end 300 solskinsdage om året, og i februar og marts ligger gennemsnitstemperaturen i badebyen Torremolinos på Costa del Sol på behagelige 20 grader, hvilket giver optimale betingelser for både afslapning i solstolene ved hotellets pool og gåture uden medfølgende hedeslag i de byer, vi besøger undervejs på rejsen. Vores faste base under hele opholdet er Costa del Sols første rigtige luksushotel, Pez Espada Hotel, der op gennem 60'erne og 70'erne husede alt fra Hollywwod-stjerner til almindelige, dødelige overklasseløg, der havde fået øjnene op for solkystens lyksagligheder i chartertursimens spæde barndom. Hotellet har netop været igennem en større renovering, så det i dag fremstår som en dejlig, 4-stjernet ferieoase med fokus på velvære, afslapning og hyggelige stunder ved den store pool. Vi har inkluderet halvpension i prisen, så du kan nyde en god buffet både morgen og aften, og så bor vi lige ud til Torremolinos' strandpromenade og med blot 10 minutters gang til henholdsvis Benalmadenas-marinaen og La Carihuela-kvarterets mange butikker, caféer og små fiskerestauranter. I løbet af opholdet har vi inkluderet udflugter til Picassos fødeby Málaga, rigmandsparadiset Marbella, bjergbyen Ronda og naturligvis en gåtur rundt i Torremolinos sammen med rejselederen, der bor på hotellet og tager med på alle udflugter. Har du mod på endnu flere oplever end de inkluderede, så kan du også komme med på en smagstur a la Andalusien, når vi kører op i det bjergrige bagland og smager på alt fra figner til mandler og oliven hos de lokale. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
4 rejser næste tur 25 feb 2026
På eventyr i Kongernes Dal
Direkte flyrejse til Egypten Det er ikke uden grund, at Luxor har fået tilnavnet ”verdens største frilandsmuseum”. Byen, der ligger ved bredden af Nilen godt 600 kilometer syd for hovedstaden Cairo, er nemlig et veritabelt tag-selv-bord af templer, gravkamre og statuer, og tager man sig god tid til at udforske området, får man et fuldstændig unikt indblik i de gamle egypteres levevis. Det gør vi på denne Egypten-nyhed, hvor vi flyver direkte fra Aalborg Lufthavn til badebyen Hurghada, og herfra videre med bus gennem de golde og storslåede ørkenlandskaber til Luxor ved Nilens bred. Her indlogerer vi os på et godt hotel og bruger efterfølgende tre hele dage på at udforske bl.a. Kongernes Dal med Dronning Hatshepsuts dødetempel, Memnonkolosserne, Karnaktemplet og en lang række øvrige, antikke pragtværker, der har gjort området omkring Luxor til en af planetens mest sagnomspundne og fascinerende turistattraktioner. I løbet af opholdet i Luxor har du også mulighed for at tage med på en række tilkøbsture som eksempelvis en luftballontur over Kongernes Dal i den gryende morgensol, inden vi kører tilbage gennem ørkenen og nyder tre dage på et lækkert resort lige ud til Det Røde Hav. Denne rejse er for dig, der drømmer om at komme helt tæt på fortællingerne om de fascinerende faraoer i området, der har Egyptens største koncentration af templer, og som samtidig ønsker at slappe af ved bredden af Det Røde Hav på en årstid, hvor temperaturerne sjældent sniger sig over behagelige 25 grader. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.    
1 rejse 25 feb 2026
Det bedste af Vietnam
Flot rundrejse i Vietnam Kom med på en oplevelsesspækket rundrejse, hvor du oplever Vietnam fra det livlige Hanoi og eventyrlige Halong Bay i nord til Østens største delta – Mekong-deltaet – i syd. Vietnam byder på naturoplevelser, som er de færreste forundt, og landets stolte folk, spændende historie og fascinerende kultur kommer vi helt tæt på, når vi besøger de mest betydningsfulde seværdigheder. Tag med og bliv forblændet af et af Sydøstasiens smukkeste lande, når vi udforsker Vietnam til lands og til vands. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.
2 rejser næste tur 2 mar 2026
Langtidsferie på Lissabonkysten
Langtidsferie i Portugal Har du også lyst til at bytte de mørke og kolde måneder ud med afslappende dage i et behageligt klima? Så skal du tage med på vores 15-dages rejse til Portugal. I marts 2026 flyver vi nemlig til den solbeskinnede Lissabonkyst, hvor gennemsnitstemperaturen ligger omkring 20 grader, og hvor der er al tid i verden til at slappe af på vores gode hotel og udforske områdets mange seværdigheder på inkluderede udflugter med rejselederen.  Vores udgangspunkt er det hyggelige Hotel Londres i kystbyen Estoril, som ikke ligger langt fra charmerende Lissabon med sine mange historiske attraktioner, fantastiske pladser, gammeldags sporvogne på stejle bakker og smukt udsmykkede huse i farverige kvarterer. Estoril bærer præg af tidligere tiders storhed, og her findes mange skønne, restaurerede bygninger og villaer, en lang sandstrand, små snørklede gader med fine butikker samt det berømte Estoril Casino, hvor det siges, at Ian Flemming fik ideen til James Bond. I løbet af opholdet kan du også tage med på flere tilkøbsudflugter, der bl.a. giver dig mulighed for at opleve den sørgmodige fado-sang på et lokalt spillested og smage på nogle af Portugals skønne oste og vine. Med i prisen er også flere inkluderede udflugter til områdets hyggelige byer i selskab med rejselederen.  NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
1 rejse 4 mar 2026
En sejltur gennem Andalusien
Krydstogt på Guadalquivir-floden Kom med, når vi besøger Andalusien i de lune skuldersæsoner og sejler på Guadalquivir-floden fra flamencohovedstaden Sevilla gennem naturreservatet Parque Nacional de Doñana til kystbyen Cadiz og sherryens hjemby Jerez. Vi indlogerer os på det femstjernede skib MS Belle de Cadix, der de første par dage ligger ved kajen i Sevilla tæt på byens mange seværdigheder og i køreafstand fra UNESCO-byen Córdoba, som vi besøger på en dagsudflugt. Herefter begynder selve krydstogtet, når vi sejler ned ad Guadalquivir-floden med stop i og udflugter til bl.a. Cadiz, Jerez, Isla Minima og Granada med maurerfæstningen Alhambra (tilkøb), inden vi vender tilbage til Sevilla. Glæd dig til at opleve Sevilla både på egen hånd og sammen med en erfaren rejseleder, tage på udflugter til Andalusiens mauriske pragtbyer og nyde All Inclusive ombord på MS Belle de Cadix, mens vi sejler ned ad Guadalquivir-floden. Denne rejse er for dig, der ikke har behov for lange dage til søs, men i stedet sætter pris på et flydende hotel, der bringer dig tæt på Andalusiens mange højdepunkter og gør det nemt for dig at opleve både storbyer og landdistrikter undervejs. Vi flyver direkte fra både Aalborg og København til Málaga, og da vi besøger en af Europas ellers varmeste byer i november og april, kan du forvente behagelige temperaturer og optimale betingelser for at vandre rundt i gader og stræder uden at få hedeslag eller stoppe ved alle kiosker for at købe vand.  
2 rejser næste tur 5 mar 2026
Mit Fynske Afrika
Safari i Sydafrika med rejseleder Flot rejse til Sydafrika, hvor vi bor 7 nætter på en dansk lodge blot 15 min. fra den verdenskendte Kruger National Park. Alle udflugter og entréer inkluderet og tilrettelagt, således vi udnytter dagene bedst muligt, men også har tid til at slappe af i de skønne omgivelser på Normann Safari Lodge. Velkommen til Mit Fynske Afrika.
1 rejse 10 mar 2026
Den Eneste Ene i Glassalen
Musicalrejse til København ”Bare ærgerligt, Sonnyboy” De danskere, der ikke kan genkalde sig en opgivende Sus sige ovenstående sætning til hjerteveninden Stella, kan formentlig tælles på én hånd. Filmen Den Eneste Ene blev en gigantisk succes, da den udkom i 1999, hvor næsten en million biografgængere grinede sig gennem fortællingen om den knuste Sus, der smed den italienske charlatan Sonny på porten og i stedet fandt kærligheden hos køkkenmontøren Niller. Filmsuccesen blev hjulpet godt på vej af et af tidernes bedste soundtracks, der toppede hitlisterne i månedsvis, og derfor kan det heller ikke komme som en overraskelse for ret mange, at Den Eneste Ene endnu engang sættes op som musical i Glassalen i Tivoli. I 2026 er det skuespillere som Merete Mærkedahl, Magnus Haugaard, Sofie Jo Kaufmanas og Ulla Vejby med flere, der skal spille og synge sig igennem en af nyere dansk populærkulturs mest ikoniske kærlighedsfortællinger, og du kan opleve det hele live, hvis du tager med på denne musicalrejse til hovedstaden. Vi har sat os på Glassalens bedste pladser, når vi den 12. marts kører mod København og kombinerer kærlighedsmusical med en spændende byrundtur blandt hovedstadens største seværdigheder, overnatning på et centralt hotel og mulighed for at spise middag på Restaurant Karla inden showet. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.    
1 rejse 12 mar 2026
Forår på det sydlige Tenerife
Flyrejse til ferieøen Tenerife Glæd dig til en uge under solen i Playa de las Américas i det sydlige Tenerife – den grønneste og smukkeste af De Kanariske Øer. Vi bor på et dejligt hotel i kort afstand fra Atlanterhavet, byens stemningsfulde butiksgader og et fint udvalg af hyggelige caféer, hvor du kan sippe kolde drinks i ly fra den lune forårssol. Byen huser også to imponerende badelande – Siam Park og Aqualand – samt en række smukke strande med sand af både den fine lyse og mørke vulkanske slags. Så du har med andre ord alle muligheder for at slappe af, tage friske dukkerter, få lidt farve i huden og generelt bare nyde livet, når vi ikke er på spændende udflugter rundt på øen. Ud over en byrundtur i vores ferieglade værtsby skal vi nemlig også på ture til den ikoniske Teide-vulkan, de storslåede Los Gigantes-klipper, landsbyen Icod de los Vinos med det berømte drageblodstræ, en bananplantage, en vingård samt flere hyggelige småbyer og flotte udsigtspunkter, hvor vi oplever det ægte og mest naturskønne Tenerife. Har du lyst til flere oplevelser, kan du også tage på vandreture i den betagende natur, besøge øens gode dyreparker og ellers tage rejselederen med på råd til de bedste ting at opleve. Så kom med, og glæd dig til otte dage på en af verdens skønneste solskinsøer. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
1 rejse 14 mar 2026
På eventyr i maurernes rige
Rundrejse i Spanien og Marokko Sig farvel til det ustadige, danske martsvejr og goddag til Middelhavsvarme, bløde sandstrande og et væld af kulturoplevelser i både Spanien og Marokko. Med fire nætter i den spanske kystby Torremolinos og seks dages rundrejse mellem de marokkanske byer Tanger, Casablanca, Marrakech og Agadir venter der dig en rundrejse ud over det sædvanlige. Vi skal nemlig rejse i fodsporene på de stolte maurere, der i 500 år satte deres præg på det enorme område, der strakte sig hele vejen fra Den Iberiske Halvø over Gibraltarstrædet til ørkenbyen Marrakech i Marokko. Vi starter i Andalusien, hvor vi fra vores base i kystbyen Torremolinos tager på udflugter til havnebyen Málaga, højtbeliggende Ronda og en lokal citrusplantage, ligesom vi har en hel dag til at nyde det lune vejr og den hyggelige Middelhavsstemning. Herefter går turen over Gibraltarstrædet, og forude venter seks dage med oplevelser i den gamle hippiehovedstad Tanger, storbyen Casablanca og Marrakech med det verdensberømte Jemaa el-Fnaa-torv, inden vi slutter rejsen af med to dage i Atlanterhavsbyen Agadir. Glæd dig til 11 dages rundrejse på to kontinenter med et hav af historiske oplevelser undervejs. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.    
1 rejse 18 mar 2026
Normandiet
Rejse til Normandiet, 9 dage Flot rundrejse til Normandiets smukke landskaber, charmerende byer og indbydende klinter. Hele området er fyldt med spændende oplevelser og velsmagende Calvados. Hver dag byder på nye højdepunkter og smukke køreture. På den bevægende udflugt til Invasionskysten mærker du virkelig historiens vingesus. Gislevs danske erfarne rejseleder er med hele vejen til at fortælle alt om de mange historiske steder, vi besøger.
2 rejser næste tur 28 mar 2026
Idylliske England for solorejsende
Solorejse til England med rejseleder Hvis du har set den voldsomt populære, britiske krimiserie Barnaby (Midsummer Murders), så kender du uden tvivl de hyggelige landsbyer med gyldenbrune limstenshuse, de bløde bakker og de smukke, tudor-herregårde, der udgør området Cotswolds. Cotswolds’ helt unikke mix af landsbyer og rullende bakker breder sig over en stor del af Oxfordshire og Cloucestershire, og på denne rejse kommer vi godt rundt i krogene af denne idylliske plet på Englandskortet, når vi fra vores hotel i kurbyen Cheltenham tager på udflugter til områdets historiske byer, herregårde og haver. Se frem til besøg i romerbyen Bath, universitetsbyen Oxford, Churchills fødehjem på Blenheim Palace, Shakespeares ditto i Stratford-upon-Avon og engelsk havekunst, som du kender den fra coffee table-bøgerne og havemagasinerne, i Hidcote Manor Garden. Vi flyver direkte frem og tilbage mellem København og London Gatwick, og du bor naturligvis på enkeltværelse uden at skulle betale tillæg. Glæd dig til seks dage i det engelske fyldt med historie, smuk natur, spændende byer og et strejf af hele Danmarks favorit-kriminalkommissær.
1 rejse 29 mar 2026
5 dage i swinging London
Flyrejse til London med rejseleder Et besøg i London er altid en stor oplevelse. Både om foråret, hvor træer og blomster får farve noget tidligere end på vores side af Nordsøen. I højsommeren, hvor byens parker ligger som grønne åndehuller midt i den pulserende storby. Og om efteråret, hvor sommerens rykind af turister fra hele verden er stilnet af, og der er - lidt bedre - plads ved byens mange seværdigheder. Derfor har vi sat os på et centralt hotel og de gode flyafgange i både marts, maj, juli og september, så du i selskab med en dansk lokalguide kan få det maksimale ud af den fascinerende, livlige og svingende storby. Uanset hvilken årstid, du drømmer om at besøge byen på. Vi har bygget rejsen op, så du både kommer rundt til byens største seværdigheder i selskab med en dansk lokalguide og får tid til at udforske en af Europas mest historiske og livlige byer på egen hånd. Det hele med udgangspunkt i et centralt og roligt beliggende hotel i Kensington nær Highstreet Kensington og den lokale undergrundsstation, der nemt og bekvemt fører dig rundt til den enorme bys mange spændende kvarterer.  Vi starter Londonrejsen med en spændende bustur i selskab med vores danske lokalguide, hvor du får masser af information om byen og dens indbyggere, mens vi passerer forbi bl.a. Houses of Parliament, Tower of London, Saint Pauls Cathedral, St. James Park og Kong Charles' Buckingham Palace. Dagen efter har du mulighed for at tage med på en tilkøbsudflugt, hvor vi bl.a. kommer højt op over byens tage i det efterhånden ikoniskle pariserhjul, London Eye, og sejler en tur ned ad Themsen. Men du kan selvfølgelig også vælge at bruge dagen på at udforske storbyen på egen hånd, ligesom der er lagt op til, at du gør på rejsens dag 4. Uanset hvordan du vælger at bruge dagene i London, så anbefaler vi, at du tager dig tid til at besøge en af byens mange pubber, hvor de daglige nyheder udveksles over en kold pint, eller svinger ind til en traditionel Afternoon Tea på en af de mange caféer, der stadig holder denne ærkebritiske tradition i hævd. London er også museernes by, og da mange af dem oven i købet er gratis at besøge, giver det god mening at kombinere pubbesøg, sejlture på Themsen og slentreture i skyggen af Citys enorme skyskrabere med et kig indenfor i f.eks. National Gallery ved Trafalgar Square eller Science-museet nær hotellet. Blot for at nævne et par af de mest åbenlyse.  På alle afgange tilbyder vi billetter til ABBA's festlige musical Mamma Mia i Londons berømte teaterdistrikt. Velkommen til Swinging London. Forkøbsrabat kr. 300 på afgangen 29. marts. Rabatten gælder ved bestilling til og med 31. december.    
2 rejser næste tur 29 mar 2026
Holland i blomst - Raalte
Busrejse til blomstrende Holland Kom med på en skøn blomsterrejse til det centrale Holland. I løbet af opholdet tager vi på udflugt til Pantropica, et 25.000 m² oplevelsescenter med et væld af tropiske planter, eksotiske fugle og orkideer, og blomsterparken Keukenhof med sine millioner af blomster og tulipaner. Vi besøger også den romantiske kanalby Giethoorn, der går under kaldenavnet Hollands Venedig, og den frisindede hovedstad Amsterdam. Når vi ikke er afsted på dagsture til regionens store seværdigheder, så nyder vi stemningen og den gode service på Hotel de Zwaan, der ligger i centrum af den hyggelige provinsby Raalte. Raalte Raalte er en hyggelig provinsby sydøst for den gamle hansestad Zwolle. Hotel de Zwaan ligger centralt på torvet tæt ved gader med butikker, der har et rigt udvalg af lokale varer. Rejselederen tager gruppen med på en guidet rundtur i Raalte i begyndelsen af opholdet, så alle gæster får et godt indtryk af byen og kan finde rundt på egen hånd de kommende dage.  NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.
8 rejser næste tur 2 apr 2026
Rhinen i blomst
Forårskrydstogt gennem Holland Der er dømt flower power for alle pengene, når vi på dette flodkrydstogt sejler gennem et Holland klædt i alle regnbuens farver. Foråret kommer nemlig tidligt til det nordvestlige Europa, og du skal derfor glæde dig til at opleve de verdensberømte tulipanmarker fra deres mest storslåede og farverige side, når vi bevæger os fra domkirkebyen Köln lige ovre på den tyske side af grænsen og hele vejen igennem træskoenes hjemland til Haarlem helt ude ved Nordsøkysten. Holland er kontinentets fladeste land, men alligevel skorter det ikke på højdepunkter, når vi med besøg i Haarlem, Amsterdam, Schoonhoven, Rotterdam, Dordrecht og Nijmegen får den ultimative Hollandsoplevelse og dykker ned i fortællingen om det liv, der leves i små og store byer langs den hollandske del af Rhinen. Vi sejler med skibet DCS Amethyst II fra rederiet med det mundrette navn Köln-Düsseldorfer Deutsche Rheinschiffahrt GmbH. Bag det lange navn gemmer sig 200 års tysk grundighed og erfaring i at bygge bl.a. flodkrydstogtsskibe, og det nyder vi godt af på DCS Amethyst II, der med sin moderne indretning, rummelige kabiner og All Inclusive-forplejning er den perfekte base for vores store Hollandseventyr til vands. Sejlplanen er skræddersyet til netop dette krydstogt med lange stræk om natten og korte men smukke sejlture i dagtimerne, så du får den perfekte kombination af en rolig nattesøvn, afslappende timer på soldækket eller i loungen og god tid til at udforske byer, blomsterparker og museer på land i dagtimerne. Bussen, der kører os frem og tilbage til start- og målbyen i Köln, følger med inde på land langs hele krydstogtet. Det betyder, at vi kan tage på private udflugter til eksempelvis blomsterparken Keukenhof eller vindmølle-frilandsmuseet Zaanse Schans uden at skulle koble os på skibets egne udflugter med de øvrige gæster. Glæd dig til seks fantastiske dage på et godt skib, når vi tager på flydende eventyr i et af Europas mest farverige og fascinerende lande.
2 rejser næste tur 4 apr 2026
Holland i blomst - Harderwijk
Blomsterrejse til Holland Tag med på en spændende forårstur til Holland og den hyggelige havneby Harderwijk, hvor vi skal bo godt, centralt og nær vandet på det skønne Hotel Baars. Hotellet er kendt for sin gode forplejning og servicemindede personale, og inden for gåafstand finder du desuden et fint udvalg af butikker og restauranter. Kanaler, tulipaner og storslåede barokslotte Ud over det dejlige ophold i Harderwijk byder rejsen også på et interessant udflugtsprogram. Vi tager på udflugt til landets charmerende hovedstad Amsterdam, hvor du har mulighed for at tilkøbe en kanalrundfart og opleve de mange cyklister, smukke kanalhuse og store seværdigheder fra vandet. Vi besøger også den gigantiske blomsterpark Keukenhof, der netop åbner her i foråret, samt det prægtige Het Loo-barokslot, der af gode grunde har fået kælenavnet ’Hollands Versailles’.   Glæd dig også til en rundtur i Harderwijk med rejselederen, udsigterne fra bussen til gamle trævindmøller og bølgende blomstermarker samt til at slutte hver dag af med en inkluderet middag. Velkommen til det smukke forårs-Holland.
5 rejser næste tur 5 apr 2026
Holland i blomst - Delden
Busrejse til Delden På denne forårsrejse til Holland bor vi i udkanten af den lille by Delden, der er kendt for sin hyggelige hovedgade, de store småkager deldense mop og slottet Twickel. Herfra tager vi på udflugter til områdets store seværdigheder, der naturligvis inkluderer blomsterparken Keukenhof, hvor syv millioner blomsterløg, heraf størstedelen tulipaner, skaber et pragtfuldt farveorgie.   Mere end blomster   Selvom det hollandske forår er farverigt, handler denne rejse ikke kun om blomster. Vi skal også på dagstur til Amsterdam, hvor vi bl.a. ser nogle af de historiske huse, Rijksmuseet og Kongeslottet, ligesom der vil være mulighed for at tage på en kanalrundfart. Vi skal også på besøg ved et hollandsk osteri og en landejendom med et appetitvækkende speciale i pandekager. Og så skal vi på udflugt til det gamle kongeslot Paleis Het Loo i byen Apeldoorn, der med sin flotte have fyldt med fontæner og statuer vækker mindelser om barokhaven ved Versailles uden for Paris.  25-års jubilæum på hotellet I 2026 er det 25 år siden, vi første gang havde gæster med til det hyggelige Hotel Het Wapen van Delden. Det fejrer vi på afgangene den 6. og 30. april, hvor vi krydrer opholdet med levende musik den sidste aften.   Se film fra Keukenhof NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
7 rejser næste tur 6 apr 2026
15 dage på Malta
Langtidsferie på Malta med rejseleder Hvis du længes efter klassisk, dansk sommer i de tidlige forårsmåneder, så skal du tage med på denne kombinerede oplevelses- og afslapningsferie til Malta. I april måned ligger gennemsnitstemperaturen på den historiske Middelhavsø nemlig på behagelige 23 grader, og det er noget nær de optimale betingelser for en langtidsferie, hvor vi kombinerer rolige og afslappende dage på hotellet i kystbyen St. Paul's Bay med spændende udflugter til Malta - og naboøernes - overflødighedshorn af historiske byer, grotter, tempelruiner og naturligvis den herlige ministorby Valletta. Vi har inkluderet halvpension med drikkevarer til maden på hotellet og tre spændende udflugter til bl.a. Valletta og Mdina i prisen, og derudover har du også mulighed for at tage med på en række tilkøbsudflugter sammen med rejselederen, hvor vi udforsker endnu flere af Maltas mange seværdigheder. Glæd dig til 15 dage på en lun Middelhavsø med masser af spændende udflugter på en årstid, hvor varmen og solen endnu ikke har fået ordentligt fat på vores breddegrader.
2 rejser næste tur 10 apr 2026
Skotland for solorejsende
Solorejse med fly til Skotland Drømmer du om at rejse alene uden at gå på kompromis med det gode selskab? Og om at opleve nogle af Storbritanniens mest pulserende storbyer og mageløse naturscenerier? Så skal du tage med på denne solorejse til Skotland, som er fuld af hyggelige fællesaktiviteter og spændende udflugter. Under hele opholdet bor vi på The Rob Roy Hotel i udkanten af landsbyen Aberfoyle, hvor du naturligvis overnatter på eget enkeltværelse uden at skulle betale enkeltværelsestillæg. Og når vi ikke nyder hinandens selskab, byens hyggelige gader eller de flotte kig til den nærliggende Graigmore-bakke, så tager vi på udflugter til områdets seværdigheder.    Vi tager bl.a. på guidede rundture i storbyerne Glasgow og Edinburgh, hvor den gamle industrihistorie og de endnu ældre middelalderfortællinger møder den moderne og pluserende storby anno 2025. Vi skal også på visit i borgbyen Stirling på grænsen til højlandet og sejle en smuk tur på dronningen af de skotske søer, Loch Lomond. Og så skal vi naturligvis smage både lokalt produceret whisky og øl, inden du og dine nye rejsevenner vender hjem til Danmark igen.
1 rejse 13 apr 2026
Amalfikysten – Maiori
Rejse til Amalfikysten i Italien Det kan virke en anelse pompøst at kalde en kyst for ”guddommelig”, men når det gælder Amalfikysten, så har italienerne faktisk ret. Her er fantastiske udsigter, forførende skønhed og en afslappet livsstil. På rejsen udforsker vi de billedskønne byer langs verdens smukkeste kyststrækning, mærker historiens vingesus ved Pompeji og nyder ”La Dolce Vita” – det søde liv. Vi flyver direkte fra både Billund og Aalborg til Napoli, hvorefter vi fra tre forskellige hoteller i byen Maiori udforsker Amalfikysten mange højdepunkter. Glæd dig til at sejle langs den smukke kyst og opleve de betagende pastelbyer fra vandet, nyde udsigten fra terrasserne foran nogle af områdets imponerende pragtvillaer og rejse tilbage til romertiden, når vi besøger ruinbyen Pompeji ved foden af Vesuv. Har du mod på endnu flere oplevelser, kan du tage med på tilkøbsudflugten til Capri, men du kan naturligvis også vælge at blive hjemme i Maiori, slappe af med en espresso på byens hyggelige torv og måske gå en tur på den berømte Citronsti, der slanger sig langs kysten mellem Maoiri og søsterbyen Minori. Gratis transfer fra Fyn På afgangene fra Billund har vi gratis transfer fra Fyn. det betyder, at du kan stige på en opsamlingsbus og køre gratis frem og tilbage til Billund Lufthavn fra Svendborg, Ringe, Odense, Middelfart og Kolding. Bemærk: Vi tager forbehold for udsolgte busser, da vi har et begrænset antal pladser til rådighed. Hotellerne i Maiori Vi har booket værelser på tre forskellige hoteller i Maiori. Hotellerne har forskellig standard, forskellige antal måltider inkluderet og dermed også forskellige priser. Det betyder, at du på flere af afgangene har mulighed for at vælge det hotel, der passer til dit rejsebudget, og ønske om antal inkluderede måltider. Under hotelbeskrivelsen kan du se, hvilke hoteller du kan vælge på de enkelte afgange. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
32 rejser næste tur 14 apr 2026
Schwarzwald for solorejsende
Busrejse til Schwarzwald Rejs med til det sydvestlige Tyskland og bliv betaget af Schwarzwald-regionens hyggelige middelalderbyer, der ligger som små perler midt mellem høje bakker og dybe skove. På denne nye solorejse har vi i den grad skruet op for oplevelserne, når vi med en enkelt overnatning og et frokoststop i Heidelberg undervejs kører til landsbyen Oberharmersbach og det hyggelige Hotel Bären, hvor du bor på enkeltværelse uden at skulle betale tillæg. Rejsen byder på flere spændende udflugter til områdets største seværdigheder, og du skal bl.a. glæde dig til at køre en betagende panoramatur gennem nationalparken Schwarzwald, slentre rundt i gaderne i UNESCO-kurbyen Baden-Baden og besøge Schwarzwalds frilandsmuseum med spændende fortællinger om livet i gamle dage med efterfølgende smagsprøve på Schwarzwalds berømte kirsebærtærte. Vi besøger også Colmar med de farverige bindingsværkshuse i det, alsacerne kalder Lille Venedig, og hopper ombord på byens kendte turisttog. Forkøbsrabat kr. 400 på afgangen d. 15. april. Rabatten gælder ved bestilling til og med 31.12.  
2 rejser næste tur 15 apr 2026
Sydengland
Rejse til Sydengland Kom med, når vi tager på rundrejse til det sydlige Englands bakkede landskaber, subtropiske haver, hyggelige landsbyer og historiske monumenter.  Oplevelserne starter allerede, når vi fra færgedækket på vores sejltur over Den Engelske Kanal bliver mødt af de ikoniske White Cliffs of Dover, der i århundreder har budt søens folk velkommen til De Britiske Øer. Fra Dover kører vi langs kysten til havnebyen Portsmouth, hvor vi indlogerer os for to nætter og bruger dagene på at udforske den historiske havneby, inden vi fortsætter rejsen gennem Dartmoorheden og dens mange stengærder, stråtækte huse og hyggelige pubber til fiskerlejet Polperro, der med sin skiftende vandstand og billedskønne havnebygninger er en af de mest idylliske pletter på det sydengelske landkort. Rejsens næste stop er Cornwall og byen Falmouth, der bliver vores base, når vi de kommende dage tager på udflugter til bl.a. Englands vestligste punkt, Lands End, og slottet Saint Michael Mount, der ligger på en lille ø ud for kysten. Vi skal naturligvis også besøge Trabah Garden, hvor palmer og meterhøje bregner minder os om, at Golfstrømmen altså suser forbi lige ude i det brusende Atlanterhav, inden vi slutter af med et par spændende dage i romerbyen Bath.  
1 rejse 18 apr 2026
Holland i blomst - Emmeloord
Busrejse til Holland Vi har udvidet vores i forvejen store katalog af forårsrejser til blomsternes Holland med denne rejse til byen Emmeloord, der ligger i kort afstand fra en af Hollands største blomsterattraktioner. Blot ti minutters kørsel fra bygrænsen ligger nemlig blomstermekkaet Pantropica (det tidligere Orchideën Hoeve), der som navnet antyder er et sandt overflødighedshorn af tropiske planter, eksotiske fugle og naturligvis orkideer i alle regnbuens farver. Vi besøger naturligvis Pantropica i løbet af vores ophold, der også byder på udflugter til blomsterparken Keukenhof, kanalbyen Giethoorn og storbyen Amsterdam, når vi altså ikke slapper af på Van der Valk Hotel Emmelord, der ligger lige ud til en lille, kunstig sø og i gåafstand til centrum af Emmeloord. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
1 rejse 22 apr 2026
Baskerlandet for begyndere
Rundrejse i Baskerlandet med rejseleder De stolte baskere. Sådan omtales indbyggerne i Spaniens nordligste provins ofte. Men hvad er det egentlig, de er så stolte af? Og har de overhovedet noget at have det i? Det får du svar på, hvis du tager med på denne rejse til regionen, der godt nok er en del af kongeriget Spanien på papiret, men som lever efter sine helt egne regler langt fra bureaukraterne i Madrid og sætter baskerhuen præcis, som den vil. Mange kender Bilbaos surrealistiske Guggenheim-museum, San Sebastiáns buede strandpromenade og Pyrenæernes takkede bjergtoppe. Men Baskerlandet er andet og mere end de verdensberømte turistattraktioner og postkortsmukke naturscenerier. For at komme helt ind under huden på baskerne og deres fascinerende region, skal man drikke iskold vino tinto i middagsheden på en mørk bodega sammen med de lokale, spise sig mæt i pintxos på et marked omgivet af husmødre på indkøb og se voksne mænd svede, mens de spiller pelota op ad en mur i en af landsbyernes parker. På denne rundrejse i Baskerlandet spænder vi buen helt og favner både de store must see-attraktioner og de små hverdagsøjeblikke, når vi med fire overnatninger i byen Vitoria-Gasteiz og tre i gourmetparadiset San Sebastián udforsker Baskerlandet. Undervejs på rejsen bliver vi meget klogere på livet, som det leves i storbyerne Bilbao, San Sebastián, Pamplona og Vitoria-Gasteiz. Men vi besøger også landsbyen Logroño, der med sin placering på den verdensberømte Camino-rute midt i vindistriktet La Rioja er en oplevelse for både øje og gane. Og så tager vi også et smut over grænsen til den franske del af Baskerlandet, hvor kystbyen Biarritz og hovedbyen Bayonne lokker med endnu mere smuk natur, solblegede renæssancebygninger og den salte luft fra bølgerne ude i Biscayen-bugten. Vi flyver direkte til Bilbao fra både Billund og Aalborg, og ud over entré til Guggenheim-museet, to middage på lokale restauranter og en chokoladesmagning i Bayonne skal du også glæde dig til en hel dag på egen hånd i Vitoria-Gasteiz og masser af guidede rundture med vores baskerlandskyndige rejseleder. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.  
3 rejser næste tur 22 apr 2026
Forår og sensommer på Færøerne
Færøerne - 5 dage Det tager kun et par timer at flyve fra Danmark til Færøerne, men når du er fremme, føles det alligevel som om, du er landet på en anden planet. De 18 grønne øer ligger midt i det enorme Atlanterhav og lokker med bjergtagende naturoplevelser, hyggelige bygder og masser af historier om en af de mest fascinerende dele af Rigsfællesskabet. Denne rejse er for dig, der drømmer om at opleve Færøerne inden for en forholdsvis overskuelig tidsramme uden at gå på kompromis med de store oplevelser. Øerne byder på kirker og fyrtårne som lyser op i landskabet, alt sammen med de naturskønne bække og klipper. Frisk luft, solrige dale og den fascinerende tåge er blot noget af det du kommer til at opleve på denne rejse. Vi besøger Kongsbonden i hans 1000 år gamle stue, besøger fårehuset i Nes, og går på opdagelse i idylliske Tórshavn. Glæd dig også til at høre mere om den færøske kultur og historie og oplev den betagende natur, når vi kører sikkert og trygt rundt på øerne. Se de mange små huse med græs på taget og oplev den lille bygd Gásadalur. Vi har sammensat et program med smagsprøver på det hele, og glæder os til at byde dig velkommen. En skattekiste af oplevelser venter forude, når vi besøger fårenes ø og fuglenes paradis.
3 rejser næste tur 30 apr 2026
Irland i blomst
Rundrejse i blomstrende Irland Glæd dig til en flot rundrejse i Irland, hvor du oplever den grønne ø i fuldt flor med dansk rejseleder og alle dagsudflugter inkluderet. Kort sagt; denne rejse er et super godt tilbud på en forårs-rundrejse i Irland, hvor du får rigtig mange oplevelser for pengene. Flyrejse til Irland med dansk rejseleder og alle udflugter Den grønne ø charmerer året rundt men tager sig smukkest ud, når den i maj måned står i fuldt flor. På denne årstid er der mulighed for at opleve rhododendroner i blomst og ikke mindst de smukke orkidéer og vilde blomster mellem de mange klipper i området The Burren. Du oplever også det vilde og uspolerede Irland i Connemara på vestkysten. Hertil kommer en enestående rundtur på en af Irlands kønneste ruter, Ring of Kerry, med et hav af skønne blomster i vejkanterne og det fantastiske syn ud over Atlanterhavet ved Cliffs of Moher. Med hele tre nætter i irernes festlige by, Galway, bliver der også tid til en hyggelig sejltur på Galway Bay med spektakulær udsigt over Atlanterhavet, de bølgende bjerge i baggrunden og de mange små øer spredt rundt i bugten, herunder de berømte Aranøer, som kan skimtes i horisonten. Undervejs oplever vi mange spændende seværdigheder, livlige byer og ikke mindst de gæstfrie irere, som med deres hjertevarme og folkemusik giver rejsen ekstra kolorit. Vi slutter af med en byrundtur i hovedstaden Dublin, hvor du har mulighed for at deltage i en festlig irsk aften. Forkøbsrabat kr. 500 på afgangene 4. og 11. maj. Rabatten gælder ved bestilling til og med 31.12.
6 rejser næste tur 4 maj 2026
Japan – Morgensolens land
Rundrejse i Japan Kom helt tæt på Japans ældgamle traditioner, dramatiske historie og banebrydende teknologi på denne fascinerende rundrejse i Solens Rige. Vi starter i den gamle hovedstad Kyoto, hvor vi udforsker den UNESCO-beskyttede kulturarv, inden vi i åndelighedens tegn drager sydpå til et møde med shinto-buddhismens over tusind år gamle templer og pilgrimsveje oppe i Kii-bjergenes tætte skove. I naturskønne omgivelser bliver der tid til at komme i zen og ryokan-hygge på ægte japansk manér, vandre i pilgrimmenes fodspor på de gamle stier og beundre Japans højeste vandfald, inden vi vender tilbage til den moderne verden.   Apropos moderne stiger vi flere gange i løbet af rejsen ombord på Shinkansen, de japanske højhastighedstog, der nemt, bekvemt og ikke mindst lynhurtigt fragter os til nogle af Japans største oplevelser. Vi skal bl.a. dvæle ved historiens tragiske vingesus ved Hiroshima, besøge den helligdomsrige ø Miyajima og se japanernes stolthed Mt. Fuji, inden vi runder rundrejsen af med to dage i Tokyo. Vi har nøje tilrettelagt en fantastisk rundrejse, hvor du får Japans allerstørste oplevelser med hjem, men også kommer ud til nogle af de templer, helligdomme og kvarterer, som ikke alle Japan-rejsende ser. Og som kirsebærret på toppen kan du glæde dig til at gribe spisepindene og nyde nogle lækre inkluderede japanske madoplevelser. På denne rejse får I fornøjelse af Anne Marie Hashiba som rejseleder. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.
2 rejser næste tur 11 maj 2026
Toscana og Umbrien
Flyrejse til Italiens spisekammer Kom med til Italiens bankende, kulinariske hjerte, når vi over otte dage udforsker de mange hyggelige middelalderbyer, den flotte natur og det helt fantastiske køkken, der er denne betagende plet på det italienske landkort forundt. Vi flyver fra Aalborg over København til Firenze, og under hele opholdet har vi base på et lille, familieejet hotel i landsbyen Castiglione del Lago, der ligger ved breden af Trasimeno-søen. Rejsen byder på en introduktion til nogle af Italiens lækreste fødevarer og vine, når vi i egen bus kører rundt i området, der oftes omtales som hele Italiens spisekammer. På de mange inkluderede udflugter skal vi bl.a. på trøffeljagt med en lokal trøffelbonde og hans toptrænede trøffelhund, smage lokalproducerede udgaver af regionernes olivenolie, skinke, pasta, oste og naturligvis de lækre vine, når vi tager på besøg i butikker, hos producenter og bønder i nogle af Støvlelandets smukkeste og mest charmerende middelalderbyer. Glæd dig til kombinationen af lækre fødevarer, krogede landsbygader, ganmle kirker, gode restauranter og de passionerede italienere, der lever og ånder for deres køkken i et af Europas smukkeste områder. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.  
1 rejse 12 maj 2026
Skotland i blomst
Flyrejse til Skotland Supertilbud på flyrejse til forår i Skotland med flotte naturoplevelser, alle udflugter og dansk rejseleder. Forårsrejse til Skotland med vidunderlig natur og skønne oplevelser   Foråret er et skønt tidspunkt at besøge det storslåede Skotland på. Her viser naturen sig frem fra sin bedste side. Vi starter i hovedstaden Edinburgh, hvor rejselederen viser rundt, og du kommer til at gå på selveste The Royal Mile og gennem den blomstrende park Princes Gardens. Der bliver også tid til et besøg på Edinburgh Castle og i Botanisk Have. Hver dag byder på kønne landskaber, smukke søer, græssende får og charmerende byer. I Højlandet oplever du smukke udsigter, duften af tørv og smagen af en god single malt whisky. Alle dagsudflugter er inkluderet i rejsen, og du kan bl.a. glæde dig til at besøge historiske slotte og haver, hyggelige højlandsbyer, sejltur på Loch Lomond samt en smuk togtur i det skotske Højland.  Glæd dig til 8 dage med et væld af flotte oplevelser. Forkøbsrabat kr. 500 ved bestilling til og med 31.12
4 rejser næste tur 12 maj 2026
Østrig og Schweiz
Oplevelser i Tyskland, Østrig og Schweiz Tag med på denne spændende rejse med flotte oplevelser i Tyskland, Østrig og Schweiz. Alle udflugter er inkluderet, og under hele rejsen bor vi skønt på det samme gode 4-stjernede hotel i Feldkirch. Byen ligger godt og lunt i Østrigs nordvestlige hjørne med Bodensøen inden for rækkevidde og kort afstand til oplevelserne i Alperne og nabolandet Tyskland. Her skal vi hygge os med god mad og aftenunderholdning efter dagsturene rundt i det imponerende natursceneri. Vi besøger hyggelige byer, sejler så tæt som muligt på det brusende Rhinvandfald, kører langs den idylliske Bodensø og besøger blomsterøen Mainau. Undervejs drager vi også på eventyr højt i det schweiziske bjerge med en panoramatur over Julierpasset, en malerisk togtur til St. Moritz, en tur med kabelbane til bjerget Hoher Kasten samt en ølsmagning i Appenzell.  Du kan med andre ord glæde dig til en fascinerende rejse fyldt med østrigsk hygge, gode smagsoplevelser og natur i ypperste europæiske topklasse. Kom med på en oplevelsesrig ferie i alpelandene med et strejf af tysk gemütlichkeit. Forkøbsrabat kr. 500 på afgangen d. 23. maj. Rabatten gælder ved bestilling til og med 31.12.
4 rejser næste tur 23 maj 2026
Fastlandets fristelser - Peloponnes og Athen
Flyrejse til Grækenland Kom med på en rundtur i de græske guders baghave og til antikkens mest imponerende bygningsværker, når vi tager på en spændende rejse rundt på halvøen Peloponnes og afslutter med et par dage i Athen. Straks efter ankomsten i Athens lufthavn går turen til halvøen Peloponnes, hvor vi indkvarteres på et hotel ved vandet. Herfra tager vi de næste fem dage på spændende ture rundt på Peloponnes, hvor vi bl.a. skal opleve det ekstremt velbevarede Epidauros-amfiteater med plads til hele 14.000 tilskuere og byen Nafplion, der er berømmet i hele Grækenland for Bourtzi-fæstningen, der ligger på en lille ø ude i bugten. Mødet med Peloponnes byder også på en betagende tur på en af Europas smukkeste togstrækninger fra Kalavryta til Diakopto, og så skal vi også på ø-eventyr, når vi besøger den bilfri og billedskønne ø, Hydra, i Den Saroniske Bugt. Vores græske eventyr slutter i hovedstaden Athen, hvor vi fra vores centralt placerede hotel oplever Grækenlands største by på nærmeste hold. Plaka-kvarteret, Syntagma-pladsen og naturligvis nationens største seværdighed Akropolis med de mange templer er blot nogle af de oplevelser, vi får med os hjem i bagagen. Udflugter er selvfølgelig inkluderet i prisen, men entré til Epidaurus og Akropolis skal bestilles sammen med rejsen. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.
3 rejser næste tur 23 maj 2026
Skotland – Ayrshirekystens hemmeligheder
Flyrejse til det autentiske Vestskotland Hvis du er til prangende havekunst, historiske slotte og ægte skotsk gæstfrihed, er denne spændende rejse til den vestskotske Ayrshirekyst lige noget for dig. Her tager vi en stor og smagfuld bid af dét Skotland, der gemmer sig væk fra de ikoniske storbyer og det berømte højland, men som er en mindst lige så bugnende skatkiste af oplevelser for både kultur- og naturelskere. Under hele rejsen bor vi i billedskønne omgivelser i den hyggelige kystby Irvine, hvor vi har inkluderet middagen hver aften på hotellet efter vores daglige udflugter langs de dragende kyster og ud på to af de smukke øer i Firth of Clyde-bugten; Isle of Bute og Isle of Arran. Her oplever vi idylliske badebugter med bløde sandstrande, skovklædte bjerglandskaber indhyllet i tåge samt en perlerække af flotte udsigter over de betagende omgivelser. Men selvom naturen på både øerne og kysterne er en stor del af charmen i denne del af Skotland, skal vi også have os nogle ganske særlige kulturoplevelser. På hver af rejsens fulde dage stifter vi nemlig bekendtskab med nogle af de pragtfulde slotte og palæer, som skotske rigmænd, hertuger og andre adelige gennem tiden har opført i denne fredfyldte del af landet. Glæd dig bl.a. til at besøge den storslåede herregård Mount Stuart på Isle of Bute, det historiske Brodick Castle på Isle of Arran samt det berømte Culzean Castle med sin dramatiske placering på en klippekant. Vi har inkluderet entréerne til de prægtige ejendomme, hvor der hvert sted også bliver god tid til at slentre rundt i de mange hektar store og fantastisk smukke haveanlæg. Og så får vi også glimt af andre borgruiner og flotte landemærker på vores daglige køreture rundt i de betagende omgivelser.  Så kom med, når vi over fem dage udforsker skjulte kulturperler og uberørt natur i en del af Skotland, som de færreste har besøgt. 
2 rejser næste tur 25 maj 2026
Gotland - Sveriges solskinsø
Direkte flyrejse til Gotland Hvis du har et kærligt forhold til Bornholm, så kommer du til at tabe dit hjerte til Gotland. Den svenske klippeø i Østersøen er fem gange større end vores egen Solskinsø, men da der ikke bor synderligt mange flere mennesker, er en rejse hertil fyldt med ro og god tid til at nyde øens mange højdepunkter. Vi flyver direkte fra København til Visby, der er hovedbyen på Gotland, så vi hurtigt kan komme i gang med at opleve denne helt unikke plet i den svenske del af Østersøen. I løbet af de fem dage, rejsen varer, skal vi naturligvis slentre rundt i Visbys UNESCO-fredede bykerne, hvor stokroserne står tæt langs de solblegede husmure, og hvor der stadig dufter af tjære og søfartshistorie i byens gamle havn. Men vi skal også på udflugter med bus rundt på øen og ved selvsyn opdage, hvorfor både vikinger, kongelige, Ingmar Bergmann, en enkelt Pippi Langstrømpe-instruktør og vores egen Asger Jorn i tidens løb er blevet betaget af øen, svenskerne har døbt Sølvskattenes Ø. Alle udflugter rundt på øen og den nærliggende Fårö er inkluderet i prisen, så du skal ikke gøre andet end at læne dig tilbage i sædet og vente på, at højdepunkter som de sælsomme rauk-landskaber, middelalderkirker, korngule marker, gårdbutikker fulde af lokale delikatesser og fortællingerne om de gamle vikinger og deres skatte, der har givet øen sit tilnavn, kommer til dig. Vi krydrer de mange oplevelser med overnatninger på et godt hotel centralt i Visby, flere inkluderede måltider og en smagsprøve på svenskernes helt eget kaffe og bolle-koncept, fika. Forkøbsrabat kr. 500. Rabatten gælder ved bestilling til og med 30.10.
10 rejser næste tur 1 jun 2026
Den store Skotlandsrejse
Rundrejse til Skotland 10 dages rundrejse til Skotland hvor hver dag byder på nye højdepunkter, smukke ruter og spændende byer - oven i købet til en af Danmarks bedste priser. Det storslåede Skotland – en perlerække af oplevelser Flot rundrejse til det storslåede Skotland, hvor hver dag byder på nye højdepunkter, charmerende byer og en vidunderlig natur. Rejsen foregår i behageligt tempo, så du får tid til at nyde de rislende bække, græssende får og skønne landskaber. Undervejs får du et godt indblik i Skotlands blodige historie med de mange klaner, talrige slotte og charmerende skrøner. I Højlandet oplever du duften af tørv og smagen af en god single malt whisky. Ved Loch Ness får du en skøn udsigt og hele historien om søuhyret. På vestkysten slapper vi af i Oban – en hyggelig og livlig havneby, og herfra tager vi på spændende udflugt til skønne Isle of Mull i de indre Hebrider, og der bliver tid til en sejltur på dronningen af de skotske søer - Loch Lomond.  Rejsen slutter i den smukke hovedstad Edinburgh med The Royal Mile, Edinburgh Castle og den skønne park, Princes Street Gardens. Glæd dig til 10 skønne dage i Skotland i selskab med vores erfarne rejseleder.
4 rejser næste tur 3 jun 2026
Lene Beiers Tyrol
Rejse med fly til Østrig Vi danskere kan bare ikke få nok af Lene Beier og Hotel Edelweiss. Både på tv og i virkeligheden. I 2025 sendte vores søsterselskab NILLES Rejser hundredvis af glade besøgende til alpebyen Itter, hvor Lene og familien stod klar til at byde velkommen indenfor på deres nyrestaurerede hotel, og i 2026 gør NILLES og Gislev det sammen. Der er sket meget på Hotel Edelweiss det sidste år, hvilket du kan følge med i på TV2, hvor anden sæson af "Beier på alpehotellet" går sin sejrsgang netop nu. Vi åbner nu op for pladserne til hotellet midt i de idylliske Kitzbühel-alper, hvor vi  kombinerer hyggelige stunder sammen med Lene og familien på Hotel Edelweiss med spændende udflugter rundt i de betagende alpepomgivelser. Hotel Edelweiss by Beier, som hotellet nu hedder, er istandsat med det, familien Beier kalder ”Tyrol med et twist”. Så forvent dansk hygge krydret med alpeidyl, når familien tager imod, lige så snart vi ankommer til Itter med bus fra lufthavnen i München. Og når vi ikke nyder stemningen og de spændende fortællinger fra Lene om alt fra renovering af alpehotel til livet som tv-darling, så tager vi på udflugter i området omkring Itter. Her skal vi bl.a. beundre det 300 meter høje Krimmler-vandfald, vandre rundt i Innsbrucks middelaldergader, besøge borgbyen Kufstein og sejle en betagende tur på Zellersee, der ligger postkortsmukt med udsigt til bjergtoppene på Kitzsteinhorn og Grossglockner. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.
2 rejser næste tur 14 jun 2026
Færøerne
Rejse til Færøerne Oplevelsesrig rejse til Færøerne med 5 middage og 3 frokoster. Du kommer vidt omkring på denne rejse og oplever undervejs den forunderlige natur, som er så karakteristisk for Færøerne. Får spottes ved hvert et lille græsstrå, fuglelivet er rigt og varieret og vi har spækket rejsen med færøske kulturoplevelser. Med 30 års erfaring ved vi, hvad der bør opleves. Gislev glæder sig til at byde velkommen til en ø-gruppe med stejle skrænter, et prægtigt, isskabt landsskab, over 1.000 km kyst, et velbevaret lokalsamfund, et venligt folk som både taler færøsk og dansk samt en række oplevelser lidt udover det sædvanlige. Du har f.eks. mulighed for at tilkøbe en F'ljód, som er en stuekoncert. En koncert med færøske musikere og sangere, afholdt i hyggelige omgivelser i et færøsk hjem. Et koncept der blev startet op for nogle år siden, og som færinge og gæster på øerne i dén grad har taget til sig. Glæd dig allerede nu til mødet med vores færøske landsmænd. Forkøbsrabat kr. 500. Rabatten gælder ved bestilling til og med 15.01.2026.
9 rejser næste tur 18 jun 2026
André Rieu - i hans hjemby - Chateau de Raay
Koncert med André Rieu Der er endnu en gang lagt op til et gribende og farverigt show, når den verdensberømte violinist André Rieu sammen med sit 50-mand store Johann Strauss Orkester og særlige gæsteoptrædener folder sig ud til den årlige koncertrække under åben himmel i hjembyen. Glæd dig til at opleve violinspil i verdensklasse og fantastiske valsetoner sammen med tusindvis af andre musikelskere på den romantiske Vrijthof-plads midt i charmerende Maastricht. Selvom koncerten på Vrijthof-pladsen er rejsens helt store musikalske højdepunkt, så stopper fornøjelserne ingenlunde, når den sidste violinstrofe er forsvundet op i den hollandske sommernat. Dagen op til koncerten bruger vi nemlig i den lidt oversete by Eindhoven, der ud over at være hjemby for elektronikvirksomheden Phillips huser en af verdens største samlinger af moderne kunst på Van Abbemuseum. Og dagen efter den store koncert bruger vi i Maastricht, hvor vi skal opleve seværdigheder som Sint-Servaasbrug-stenbroen og St. Servaas-katedralen, inden vi på fjerdedagen kører hjem til Danmark med sen frokost i Neumünster. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.
1 rejse 1 jul 2026
André Rieu - i hans hjemby - Kapellerput
Koncert i Maastricht med André Rieu Der er endnu en gang lagt op til et gribende og farverigt show, når den verdensberømte violinist André Rieu sammen med sit 50-mand store Johann Strauss Orkester og særlige gæsteoptrædener folder sig ud til den årlige koncertrække under åben himmel i hjembyen. Glæd dig til at opleve violinspil i verdensklasse og fantastiske valsetoner sammen med tusindvis af andre musikelskere på den romantiske Vrijthof-plads midt i charmerende Maastricht. Selvom koncerten på Vrijthof-pladsen er rejsens helt store musikalske højdepunkt, så stopper fornøjelserne ingenlunde, når den sidste violinstrofe er forsvundet op i den hollandske sommernat. Dagen op til koncerten bruger vi nemlig i den lidt oversete by Eindhoven, der ud over at være hjemby for elektronikvirksomheden Phillips huser en af verdens største samlinger af moderne kunst på Van Abbemuseum. Og dagen efter den store koncert bruger vi i Maastricht, hvor vi skal opleve seværdigheder som Sint-Servaasbrug-stenbroen og St. Servaas-katedralen, inden vi på fjerdedagen kører hjem til Danmark med sen frokost i Neumünster. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.
2 rejser næste tur 2 jul 2026
André Rieu - i hans hjemby - Maastricht
Oplev André Rieu til koncert i Maastricht Tag med på en busrejse til Holland, hvor vi oplever valsekongen André Rieu og hans berømte Johan Strauss Orkester på hjemmebanen i Maastricht. Vi bor to nætter på Hotel Crowne Plaza i gåafstand fra den opstillede koncertarena på Vrijthof-pladsen, og undervejs på rejsen skal vi også på en guidet rundtur i Maastricht, ligesom du har mulighed for at tilkøbe en sejltur på byens kanaler. Turens højdepunkt er koncerten på byens centrale torv, hvor du sammen med 10.000 andre festglade koncertgængere kan nynne med på udødelige klassikere som Nessun Dorma fra Puccinis opera Turandot, den melankolske hymne Nearer, My God, to Thee og Beatles-hittet When I’m Sixty-Four.
1 rejse 8 jul 2026
Det skotske højland og Orkneyøerne
Rundrejse til det skotske Højland og Orkneyøerne Velkommen på vores rundrejse til det smukke skotske Højland og Orkneyøerne – en øgruppe med mere end 5.000 års historie. Vi kører på Skotlands smukkeste rute North Coast 500 og sejler til Orkneyøerne, hvis unikke historie har rødder i Norden. Vi kommer rundt på hele hovedøen med mange spændende oplevelser som Skara Braes forhistoriske landsby, smukt beliggende ved en sandet bugt samt stencirklen Ring of Brodgar, som dateres tilbage til år 2000 f.Kr. Der bliver også tid til en flot panoramatur i den vilde natur. Det hele opleves i selskab af vores lokale guide. Du kommer også rundt i Højlandet med besøg på Culloden Battlefield samt til whiskysmagning af den gyldne drik, og der bliver tid til at besøge søen Loch Ness med søuhyret Nessie og slotsruinen Urquhart Castle. Vi overnatter sidste nat i Aberdeen med de smukke victorianske bygninger, hvor der bliver tid til en orienterende byrundtur i byen, der flere gange er kåret som vinder af Britain in Bloom. Vi flyver via Amsterdam til Aberdeen for at koncentrere rejsen omkring Højlandet og Orkneyøerne og med 10 dage får du et afslappet rejseforløb og tid til fordybelse.
2 rejser næste tur 24 jul 2026
Skotland
Flot rundrejse i Skotland Flot rundrejse til skønne Skotland, der går lige i hjertet med charmerende byer, vidunderlig natur og dramatisk historie, som formidles med stor sikkerhed af vores rutinerede rejseledere. Vi oplever alle de mest kendte og seværdige steder med start i Edinburgh centrum, der byder på et væld af oplevelser. Vi fortsætter ad naturskønne veje op i det dragende højland med besøg på Blair Castle og et lokalt whiskydestilleri. Der bliver også tid til et besøg på den romantiske slotsruin Urquhart Castle på bredden af den sagnomspundne Loch Ness, der siges at gemme på søuhyret Nessie. Vi kører på naturskønne ruter langs de skotske søer og besøger bl.a. eventyrslottet Inveraray Castle, ligesom vi skal på en sejltur på dronningen af de skotske søer, Loch Lomond. Her ser vi  the bonny banks of Loch Lomond , inden vi fortsætter til orienterende byrundtur i Glasgow. Glæd dig til 8 skønne dage i Skotland – det bliver ikke kedeligt. Oplev det berømte Royal Military Edinburgh Tattoo I 2026 er det 76 år siden man begyndte at afholde det verdensberømte Royal Edinburgh Military Tattoo, der traditionen tro afholdes på esplanaden foran Edinburgh Castle. Vi har inkluderet billetten til det storslåede show, som du kan læse mere om under fanen ’Hvad er Royal Military Edinburgh Tattoo? Forkøbsrabat kr. 500 ved bestilling af afgang fra Sønderborg senest d. 28.02 2026.
2 rejser næste tur 2 aug 2026
Skotland
Flot rundrejse i Skotland Flot rundrejse til skønne Skotland, der går lige i hjertet med charmerende byer, vidunderlig natur og dramatisk historie, som formidles med stor sikkerhed af vores rutinerede rejseledere. Vi oplever alle de mest kendte og seværdige steder med start i Edinburgh centrum, der byder på et væld af oplevelser. Vi fortsætter ad naturskønne veje op i det dragende højland med besøg på Blair Castle og et lokalt whiskydestilleri. Der bliver også tid til et besøg på den romantiske slotsruin Urquhart Castle på bredden af den sagnomspundne Loch Ness, der siges at gemme på søuhyret Nessie. Vi kører på naturskønne ruter langs de skotske søer og besøger bl.a. eventyrslottet Inveraray Castle, ligesom vi skal på en sejltur på dronningen af de skotske søer, Loch Lomond. Her ser vi  the bonny banks of Loch Lomond , inden vi fortsætter til orienterende byrundtur i Glasgow. Glæd dig til 8 skønne dage i Skotland – det bliver ikke kedeligt. Oplev det berømte Royal Military Edinburgh Tattoo I 2026 er det 76 år siden man begyndte at afholde det verdensberømte Royal Edinburgh Military Tattoo, der traditionen tro afholdes på esplanaden foran Edinburgh Castle. Vi har inkluderet billetten til det storslåede show, som du kan læse mere om under fanen ’Hvad er Royal Military Edinburgh Tattoo? Forkøbsrabat kr. 500 ved bestilling af afgang fra Sønderborg senest d. 28.02 2026.
3 rejser næste tur 12 aug 2026
Eventyr på skinner i Schweiz
Togrejse gennem Schweiz Tag med på en rejse, hvor vi fra nærmeste hold oplever, hvorfor Schweiz er kendt som et af Europas smukkeste lande. Her findes nogle af verdens smukkeste togstrækninger, der løber gennem de bjergtagende alpelandskaber med frit udsyn til det fortryllende natursceneri, og på denne rejse kommer vi ud at køre med hele tre af dem. Fra vores komfortable sæder i panoramavognene på Gotthard Panorama Expressen, Glacier Expressen og Bernina Expressen nyder vi turene gennem Schweiz’ naturlige skønhed. Vi kører på viadukter, gennem spiraltunneler og dybe kløfter, passerer charmerende bjerglandsbyer, og nyder den lange perlerække af flotte udsigter til gletsjere og sneklædt tinder. Ud over oplevelserne med tog kan du blandt andet også glæde dig til at bo i en hyggelig kystby på bredden af Luganosøen, i Schweiz’ største by Zürich samt i den mondæne bjergby St. Moritz. Rejsen byder også på en dag med oplevelser i Luzern, sejlads på Vierwaldstättersøen samt inkluderet Swiss Travel Pass, så du frit kan søge flere store naturoplevelser uden for det inkluderede program. Så kom med, og grib denne enestående chance for at opleve Schweiz på skinner. Bemærk: Der er kun 29 pladser pr. afgang på denne rejse. Afgangen den 13/8 skal bestilles senest 1/6 2026. Forkøbsrabat kr. 500 på afgangen d. 13. august. Rabatten gælder ved bestilling til og med 31.12.2025.
2 rejser næste tur 13 aug 2026
Øhop i Grækenland
Rejs med fly til de græske øer Hvis denne rundrejse blandt de idylliske småøer i Ægæerhavet har en akilleshæl, så er det, at den ikke varer mere end otte dage. Poros, Spetses, Hydra og Ægina, der alle ligger i kort sejlafstand fra hinanden, er nemlig indbegrebet af græsk postkortidyl med hvidkalkede havnebyer, lange sandstrande og små tavernaer indhyllet i de allestedsnærværende bougainvilleablomster. Og på denne rundrejse tager vi os god tid til at nyde dem alle, efter vi har brugt et par indledende dage i Athen på fastlandet. Fra Akropolis til paradis Efter en spændende dag i Grækenlands hovedstad med besøg på bl.a. Akropolis tager vi færgen fra havnen i Piræus til den kystnære ø Poros, der fungerer som vores hyggelige øbase de næste fire nætter. Vi skal naturligvis rundt på øen og nyde livet i den hyggelige havneby, der deler navn med øen, men derudover tager vi også på dagsture til naboøerne Spetses og Hydra, der lokker med endnu mere øidyl, gode restauranter og fortællinger om alt fra kendisser på flugt fra offentlighedens søgelys til legendariske krisgsheltinder. Rejsen slutter på øen Ægina, hvor vi indlogerer os på et godt hotel og bruger et par dage på at køre rundt mellem de mange olivenlunde, vinmarker, citrusplantager og pistacietræer, der for sidstnævntes vedkommende har givet øen kælenavnet ’pistacienøddernes ø’. NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.
2 rejser næste tur 19 sep 2026
- Alle temarejser samlet. Søg inspiration og bestil!
Systersajter
Top